Sport - Ritzau

Belgisk hold trækker ryttere ud efter kinesisk hån

Belgisk hold trækker ryttere ud efter kinesisk hån

Belgisk hold trækker ryttere ud efter kinesisk hån

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Cycling: Tour of Germany - Essen Foto: Fabian Strauch/Ritzau Scanpix

Cykelholdet Intermarche trækker Madis Mihkels og Gerben Thijssen ud af Tour of Guangxi ovenpå hånende video.

Det belgiske cykelhold Intermarche har dagen inden torsdagens start på Tour of Guangxi trukket to af sine ryttere ud af løbet.

Det sker som en reaktion på en Instagram-video, hvor estiske Madis Mihkels håner kinesere ved at trække i sine øjne for at gøre dem smalle.

Den belgiske holdkammerat Gerben Thijssen publicerede videoen, der senere er blevet slettet fra hans konto.

I første omgang var det kun Madis Mihkels, der blev trukket ud af løbet, men senere viste holdet samme konsekvens over for Gerben Thijssen.

- Vi beklager oprigtigt adfærden fra vores ryttere Madis Mihkels og Gerben Thijssen og billederne, der er blevet vist på sociale medier, lyder det i en erklæring fra holdet, som er publiceret på det sociale medie X.

- Vi vil gerne undskylde over for det kinesiske folk og fans og de involverede parter, der arrangerer Tour of Guangxi.

- Vi trækker Madis Mihkels og Gerben Thijssen ud af løbet og tager de nødvendige disciplinære skridt for at lukke sagen.

Tour of Guangxi køres fra 12. til 17. oktober.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“