Sport - Ritzau

Benhård konkurrence skal løfte Mattsson til næste niveau

Benhård konkurrence skal løfte Mattsson til næste niveau

Benhård konkurrence skal løfte Mattsson til næste niveau

Ritzau
Almancil
Zuletzt aktualisiert um:
FC København holder mediedag i Portugal Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

FCK kan fodre svin med offensive esser, og det var paradoksalt nok med til at lokke Magnus Mattsson til FCK.

Allerede i efteråret var der meget snak om, at FCK på de offensive midtbanepostioner var mere end almindeligt godt besat. Alligevel hentede man i sidste uge Magnus Mattsson i hollandsk fodbold.

Den offensive midtbanespiller slutter sig til en trup, der i forvejen tæller store navne som Elias Achouri, Roony Bardghji, Mohamed Elyounoussi, Diogo Goncalves og Viktor Claesson, som alle kæmper om de samme få pladser i startopstillingen.

Så man fristes til at spørge, hvorfor det var fristende for 24-årige Mattsson at forlade en sikker startplads i hollandske NEC Nijmegen og træde ind i FCK's hårde konkurrence.

Men for den tidligere Silkeborg-spiller ligger svaret netop i selve spørgsmålet. Han vidste, at han skulle presses endnu mere i det daglige for at kunne tage de næste skridt i sin udvikling.

- Det med hele tiden at skulle være på dupperne for at spille var vigtigt. At jeg hele tiden skal skærpe mig. Det er sådan et miljø, jeg glæder mig til at være en del af. Og ligesom kunne tage et endnu større skridt i min udvikling, lyder det fra Mattsson.

Han havde et forrygende efterår i Nijmegen med både mange mål og assister, men da FCK meldte sin interesse, var han ikke i tvivl om, at det var det, han ville.

- Jeg kommer til at blive presset maksimalt hver dag til træning, fordi vi er mange gode spillere til nogenlunde de samme positioner. Så det er små ting, der afgør, om man spiller i weekenden, eller om man er på bænken, siger Mattsson.

FCK-cheftræner Jakob Neestrup forventer ikke, at Mattsson skal komme og revolutionere FCK's offensiv, som i store træk har fungeret udmærket i efteråret.

Men han ser i Mattsson en spiller, der især i spillet mellem modstandernes kæder kan give FCK-holdet endnu et løft i den dimension af spillet.

- For mig handler det om, at netop det han kan, det er også noget af det, vi kan, og som vi er gode til. Derfor kommer han til at komplementere os godt, siger Neestrup.

- Og så er han en dansk spiller, som lige nu er på et rigtig godt sted i sin karriere.

Det kan man aflæse i Mattssons efterår hos NEC Nijmegen. I 22 kampe blev det til 13 mål og 5 assister for den tidligere Silkeborg-spiller efter et par sæsoners tilløb til det store gennembrud i Holland.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“