Sport - Ritzau

Biler med vokseværk stiller krav til nye gadeløb i Formel 1

Biler med vokseværk stiller krav til nye gadeløb i Formel 1

Biler med vokseværk stiller krav til nye gadeløb i Formel 1

Ritzau
Sakhir
Zuletzt aktualisiert um:
Formula One: Las Vegas Grand Prix Launch Party Foto: Ray Acevedo/Ritzau Scanpix

Næsten en tredjedel af Formel 1-grandprixerne i 2023 køres på offentlige gader, men vejene skal være brede.

Årets første Formel 1-grandprix køres søndag på den dertil indrettede racerbane i Bahrain.

Men undervejs i den 23 løb lange sæson lægger offentlige veje i storbyer asfalt til næsten en tredjedel af grandprixerne.

Ud over løbene i Baku, Melbourne, Jeddah, Miami, Singapore og Monaco har amerikanske Las Vegas i år klemt sig ind i det tætpakkede program fra marts til november.

Det traditionsrige løb i Monaco var første gang på plakaten i 1929, men trods fascinerende billeder fra de snævre veje er spændingen ofte til at overse i dag.

Det skyldes ikke mindst bilernes størrelse, som har ændret sig markant over de seneste årtier. De større biler gør det svært at overhale i smalle passager, og det stiller nye krav til løbene, påpeger Viaplays motorsportsekspert John Nielsen.

- For ti år siden var Formel 1-bilen en meter kortere, 40 centimeter smallere og vejede 200 kilo mindre. Der kunne du sagtens køre gadeløb i Monaco også.

- Nu vejer de 800 kilo og er nogle kæmpe krabater. Det har krævet, at de nye bybaner skal være større, siger den tidligere racerkører.

I Las Vegas har arrangørerne sørget for at give kørerne brede veje at boltre sig på. Det kommer eksempelvis til syne, når de drøner ned ad den kendte strækning Las Vegas Strip.

De mange gadeløb er med til at øge spændingen, mener tidligere Formel 1-kører Nicolas Kiesa.

- Der er barrierer hele vejen rundt, så en lille fejl får en stor konsekvens. De baner, hvor man kan overhale som i Baku, giver et mere spændende og sportsligt løb, end når vi ser løbet i Monaco.

- Men jeg elsker også Monaco på grund af den disciplin, det kræver at køre 1 time og 45 minutter uden af ramme noget, siger Viaplays ekspert.

Nidobbelt Le Mans-vinder Tom Kristensen hilser de nye gadeløb velkommen. Han understreger vigtigheden af at stille kørerne over for forskellige udfordringer.

- Et gadeløb er nogle gange mere uforudsigeligt. Banerne bliver også brugt i den almindelige trafik, så det har altid været en god udfordring.

- Jeg vil have den største diversitet i banerne. Man skal stadig have Monaco. Nogle, der når op i højderne som i Mexico. Og nogle med blinde sving som Spa, konstaterer han.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“