Sport - Ritzau

Bjerregaard misser cuttet i LIV Golf-kvalifikation

Bjerregaard misser cuttet i LIV Golf-kvalifikation

Bjerregaard misser cuttet i LIV Golf-kvalifikation

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
LIV Golf Foto: Montana Pritchard/Liv Golf/Ritzau Scanpix

Lucas Bjerregaard var langt fra at spille sig videre til næste fase af LIV Golf-kvalifikationsturnering.

Den danske golfspiller Lucas Bjerregaard kommer ikke til at få adgang til LIV Golfs 2024-sæson via denne weekends kvalifikationsturnering i Abu Dhabi.

Lørdag var Bjerregaard langt fra at klare cuttet til søndagens runde.

Kravet var en plads blandt de 20 bedste lørdag, hvor alle startede fra nul, men den 32-årige dansker sluttede i den tunge ende af feltet.

Bjerregaard noterede sig en runde i tre slag over par efter tre birdies, fire bogeys samt en dobbeltbogey på 18. og sidste hul.

Da han afsluttede sin runde, var kravet en runde i tre slag under par for at avancere til søndagens finalerunde.

Bjerregaard spillede for at blive den første dansker til at få plads i LIV Golf.

Der er tre pladser på spil i weekendens kvalifikationsturnering.

LIV Golf har været omdiskuteret, dels fordi touren er finansieret af saudiarabiske milliarder gennem investeringsfonden Public Investment Fond (PIF), og dels fordi den har lokket profiler til fra de andre tours med gigantiske engangsbeløb.

Tidligere i år annoncerede den amerikanske PGA Tour og DP World Tour meget pludseligt, at man har lavet en forhåndsaftale med LIV Golf om et især kommercielt samarbejde.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“