Sport - Ritzau

Blandet dansk medley bliver nummer fem i EM-finale

Blandet dansk medley bliver nummer fem i EM-finale

Blandet dansk medley bliver nummer fem i EM-finale

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Japan Swimming Worlds Foto: Lee Jin-Man/Ritzau Scanpix

Schastine Tabor, Jonas Gaur, Casper Puggaard og Signe Bro blev nummer fem i medleyfinale ved EM.

Den danske medley i 4x100 meter mixed blev tirsdag aften nummer fem i finalen ved EM på langbane i Beograd.

Den danske kvartet bestående af Schastine Tabor, Jonas Gaur, Casper Puggaard og Signe Bro svømmede i tiden 3 minutter og 50,99 sekunder og var 5,25 sekunder fra de israelske vindere.

Tyskland og Ungarn snuppede sølv og bronze. Danskerne var 2,20 sekunder fra bronze.

Julie Kepp Jensen er klar til finalen i 50 meter butterfly.

Hun sikrede sin plads blandt de otte bedste med tiden 26,33 sekunder.

Det rakte til en andenplads i den anden semifinale, og på tværs af semifinalerne blev hun nummer fem.

- Jeg synes faktisk, at jeg svømmede et ret godt løb igen. Jeg ramte indslaget en del dårligere end i morges - det kiksede lidt for mig - så jeg tror helt sikkert, jeg havde svømmet en meget hurtigere tid, hvis indslaget havde været lige så godt som i morges, siger Kepp med henvisning til sit indledende heat.

Hun var 0.49 sekunder langsommere end svenskeren Sara Junevik, der var hurtigst af alle.

Nu gælder det finalen onsdag aften, men Kepp er mere fokuseret på at være klar til OL end at levere et stort EM-resultat.

- Jeg er gået ind til mesterskabet med en indstilling om, at jeg kommer til at stille til start nogle gange ikke helt 100 procent frisk, og det er fuldstændig med vilje.

- Jeg sørger for at slappe af i pauserne og gøre alle de rigtige ting som at få behandling, svømme ud, gå i isbad og alt det, som jeg plejer, men det vigtige for mig er at være frisk til OL, lyder det fra den 24-årige dansker.

Emilie Beckmann var med i den samme semifinale og blev her nummer 7 og samlet nummer 12 med tiden 26,64 sekunder.

Tidligere tirsdag aften var Clara Rybak-Andersen i aktion i semifinalen i 100 meter bryst.

Hun sluttede sidst af alle i semifinalerne med tiden 1 minut og 9,48 sekunder.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“