Sport - Ritzau

Bo Henriksens FC Zürich lider første nederlag i 2023

Bo Henriksens FC Zürich lider første nederlag i 2023

Bo Henriksens FC Zürich lider første nederlag i 2023

Ritzau
Lugano
Zuletzt aktualisiert um:
firo: 17.12.2022, football, soccer, 1st league, 1st Bundesliga, season 2022/2023, test match, friendly match, Bayer 04 Leverkusen - FC Zurich Foto: Ralf Ibing/Ritzau Scanpix

For første gang siden 6. november tabte Bo Henriksens FC Zürich, da opgøret mod Lugano endte 0-2.

Bo Henriksen overtog et hold i dyb krise, da han i starten af oktober blev ansat som cheftræner i FC Zürich.

Men langsomt har den danske cheftræner fået stabiliseret de forsvarende schweiziske mestres afkast på grønsværen.

Lørdag måtte Henriksen og Zürich dog gå fra banen uden point for første gang i lang tid. Mod FC Lugano endte det 0-2. Nederlaget var Zürichs første i år.

Man skal tilbage til starten af november for at finde klubbens seneste tabte kamp. Dengang endte det også 0-2 mod Lugano.

Lørdag blev begge mål scoret i første halvleg, og Bo Henriksen måtte derefter forgæves se sit hold forsøge at lave et comeback efter pausen.

FC Zürich ligger stadig i den tunge ende af tabellen som nummer otte ud af ti. Lugano er nummer tre.

Der resterer fortsat 12 kamprunder i den schweiziske liga, så meget kan stadig nå at ske. Kun ét hold rykker ned.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“