Sport - Ritzau

Boban forlader toppost i Uefa i protest over præsident

Boban forlader toppost i Uefa i protest over præsident

Boban forlader toppost i Uefa i protest over præsident

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
UEFA Boban Resigns Foto: Ivan Sekretarev/Ritzau Scanpix

Den tidligere stjernespiller Zvonimir Boban har forladt posten som fodboldchef i Uefa.

Kroaten Zvonimir Boban forlader efter tre år på posten sin rolle som fodboldchef i Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

Det bekræfter Uefa torsdag på sin hjemmeside.

- Uefa takker Mr. Boban for hans dedikerede arbejde og ønsker ham held og lykke i sin fremtidige karriere, skriver Uefa i en kort meddelelse.

Ifølge forbundet kommer bruddet efter en gensidig aftale.

Nyhedsbureauet AP skriver dog, at Boban smutter på grund af sin "totale misbilligelse" af præsident Aleksander Ceferin.

- Det er med stor sorg og et tungt hjerte, men jeg har ikke andet valg end at forlade Uefa. Jeg forsøger ikke at være en helt på nogen måde, især eftersom jeg ikke er alene med disse tanker, siger Boban.

Slovenske Ceferin er formelt i gang med sin tredje periode som præsident for Uefa, og han skal ifølge de nuværende regler stoppe senest i 2027.

Der arbejdes dog på at lave dem om, skrev BBC i december og flere medier sidenhen.

Støtterne mener ikke, at reglen om, at Uefa-præsidenter maksimalt må sidde på posten i tre perioder skal gælde fra tiden før 2017.

Ceferin blev første gang valgt som Uefa-præsident i 2016, hvor han overtog efter franskmanden Michel Platini.

Forslaget, der potentielt kan forlænge Ceferins tid som præsident, skal behandles på Uefas kongres 8. februar, hvor kravet for vedtagelse er et flertal på to tredjedele af Uefas 55 medlemmer.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“