Skærtorsdag er Brian Holm tilbage, hvor det hele begyndte: Amager.

Efter 25 års pause gør den 60-årige eksprofessionelle cykelrytter, sportsdirektør og lokalpolitiker comeback for sin ungdomsklub, Amager Cykle Ring, hvor han som niårig blev medlem i 1971.

Brian Holms seneste landevejsløb var VM i 1998 mod blandt andre Johan Museeuw og Lance Armstrong. Nu venter et løb mod Bent Olsen fra Hvidovre og andre modne mænd med kurs mod pensionsalderen.

- Jeg er sgu lidt nervøs. Om han sætter sig på hjul eller kører langt ude. Det ved jeg ikke. Jeg vil gøre mit bedste, siger Brian Holm.

I tankerne har Holm allerede sat rygnumrene fast med sikkerhedsnåle i cykeltrøjen, koldsveden pibler frem, og det indre blik er rettet mod målstregen ude mellem træerne i Kongelunden.

- Det er ligesom, da jeg kørte VM eller OL. Det er en dejlig nervøsitet. Det er det, jeg kan lide. Det er derfor, jeg gør det, siger han.

Det kommer til at gøre ondt. Han ved det. På den konto er der ingen forskel på dengang og nu. Rutinerne er de samme. Tøjet lægges frem. Først undertrøje, så bukser, trøje, sokker. Dæktrykket og cyklen tjekkes.

- Det er det samme, om jeg skal køre Tour de France, Flandern Rundt eller et løb ude på Amager.

Det var vreden, der drev ham, dengang i 1970'erne.

Klubben blev adgangsbillet til en karriere som sportsstjerne og væk fra en tilværelse, hvor han skulle "op kvart i fem, cykle til Roskilde og stå på et stillads resten af sit liv".

- Jeg blev klubmester i 1978 og kom i Amagerbladet første gang.

Det blev et vendepunkt.

- Det var sådan lidt en fuckfinger til alle dem, der havde sagt, at jeg aldrig blev til noget. Til skolelærerne og til alle dem, der havde tævet mig. Jeg fik mange tæsk derude, da jeg var lille, siger Brian Holm.

Børnene på Amager var "ikke guds bedste". Hans mor var lykkelig for, at han hang ud i klubhuset, hvor han de første år var bedre til snooker i kælderen end til at køre løb.

- Det var en opdragelsesanstalt med nogle gode trænere, og jeg skylder dem alt, siger Brian Holm.

- Jeg har Amager tatoveret i panden.

Derfor var stemningen dårlig hjemme på Frederiksberg, da hans 19-årige søn, Albert, fravalgte Amager til fordel for cykelvennerne i Roskilde.

Albert Holm kører også torsdag på Amager, men i herrernes elitefelt, A-klassen.

Det er en blandet fornøjelse for faren. Dagligt følger Brian Holm de unge ryttere, der brækker arme og ben til en løn, der ifølge ham slet ikke matcher risikoen.

- Jeg smiler med det ene øje og græder med det andet. Hvis han kommer i morgen og siger, at han stopper, så vil jeg nok blive glad.

Albert Holm kører for det succesrige Holbæk-hold Restaurant Suri-Carl Ras, hvor Brian Holm er medejer.

- Jeg hjælper ham, hvis han vil, men så heller ikke mere. Det er et specielt liv. Du lever i en boks i 15 år, fuldstændig isoleret.

Men man skal ikke være i tvivl:

- Jeg ville gøre det om til hver en tid. Jeg er bare ikke sikker på, at jeg ønsker, at min søn gør det samme. Jeg håber, at han bliver lidt mere rund.

/ritzau/