Sport - Ritzau

Britisk tennisforbund får stor bøde for at udelukke russere

Britisk tennisforbund får stor bøde for at udelukke russere

Britisk tennisforbund får stor bøde for at udelukke russere

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
775818576 Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix

ATP truer ifølge The Guardian med at droppe turneringer, hvis ikke russiske spillere bliver lukket ind igen.

Det britiske tennisforbund (LTA) har fået en bøde svarende til godt syv millioner kroner af ATP, herrernes tennisorganisation.

Det sker fordi, at LTA i 2022 valgte at udelukke spillere fra Rusland og Hviderusland fra sine fem ATP-turneringer på grund af den russiske invasion af Ukraine.

Det samme gjorde arrangørerne af Wimbledon, All England Lawn Tennis Club.

Det er i strid med politikken hos både ATP og WTA, kvindernes tennisorganisation.

Begge har således modsat mange andre internationale sportsforbund valgt at lade russiske og hviderussiske spillere konkurrere videre under neutralt flag.

LTA erklærer sig i en pressemeddelelse "meget skuffet" over bøden.

- ATP lader til at anse situationen som en klar overtrædelse af deres regler.

- Der er en overraskende mangel på empati med situationen i Ukraine og en klar mangel på forståelse for den unikke situation, som LTA stod i, skriver LTA med henvisning til den generelt stramme britiske politik på området.

Ifølge avisen The Guardian har ATP desuden truet LTA med, at man ikke kan afholde ATP-turneringer frem over, hvis man fortsætter med at udelukke russiske og hviderussiske spillere.

WTA har tidligere givet LTA en bøde svarende til 5,3 millioner kroner for udelukkelse af kvindelige spillere fra Rusland og Hviderusland.

Med godt 12 millioner kroner mindre i kassen dropper LTA i første del af 2023 en række turneringer for lavere rangerende spillere, oplyser forbundet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“