Sport - Ritzau

Brølstærk Evenepoel banker Roglic og vinder Giro-åbner

Brølstærk Evenepoel banker Roglic og vinder Giro-åbner

Brølstærk Evenepoel banker Roglic og vinder Giro-åbner

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-ITA-GIRO Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix

Remco Evenepoel var klart bedst, da han vandt 1. etape af Giro d'Italia, en 19,6 kilometer lang enkeltstart.

Remco Evenepoel fik sendt et tydeligt varslingsskud afsted mod sine rivaler lørdag, da 1. etape af Giro d'Italia - en 19,6 kilometer lang enkeltstart - blev kørt.

Den belgiske klassementsbejler var således klart bedst og vandt med en tid, der var hele 43 sekunder bedre end den, som Primoz Roglic - Evenepoels forventede største konkurrent i jagten på den samlede sejr - satte.

Dermed kan Evenepoel allerede søndag iklæde sig løbets lyserøde førertrøje.

Roglic blev nummer seks lørdag. Tættest på Evenepoel var det italienske tempofænomen Filippo Ganna, der var 22 sekunder langsommere end belgieren.

Inden lørdagens enkeltstart havde Ganna ellers vundet alle de fem enkeltstarter, han tidligere har kørt i en Giro d'Italia.

Magnus Cort, Mads Pedersen og Mads Würtz Schmidt er de eneste danskere i dette års Giro. Alle tre har før lavet gode resultater på enkeltstarter og viste også fine takter lørdag.

Cort endte som nummer 40. Bedre gik det for Mads Pedersen, der er taget til Italien med et mål om at vinde Giroens pointtrøje.

Eksverdensmesteren ser ud til at være i god form. Pedersen satte nye bedste mellemtider undervejs og kom også i mål i foreløbig bedste tid.

Det var dog inden, de helt store favoritter var blevet sendt afsted, og Pedersen endte altså også med at blive overgået af flere, så han endte på 12.-pladsen.

Mads Würtz Schmidt endte som nummer 27.

Enkeltstarten blev kørt fra Fossacesia til Ortona på den italienske østkyst. På nogle strækninger kørte rytterne på en cykelsti nærmest helt ude i vandkanten, inden det på de sidste par kilometer gik lidt opad mod mål.

Magnus Corts sydafrikanske holdkammerat Stefan de Bod sad længe i den varme stol som indehaver af bedste tid. Mads Pedersen overtog den så og sad der i cirka 20 minutter, indtil Brandon McNulty kom bragende over målstregen i ny bedste tid.

Der endte med at være hyppig udskiftning i den varme stol, indtil favoritterne Remco Evenepoel, Primoz Roglic, Stefan Küng og Filippo Ganna blev sendt afsted som nogle af de sidste ryttere.

Evenepoel var første mand i mål af de fire og smadrede den hidtil bedste tid - sat af Joao Almeida - med 29 sekunder.

Det kunne hverken den tidligere dobbelte verdensmester i disciplinen Filippo Ganna eller den forsvarende olympiske mester Primoz Roglic matche.

Søndag skal rytterne på 2. etape køre 202 kilometer fra Teramo til San Salvo. Her ventes det at ende med en massespurt, hvorfor Mads Pedersen helt sikkert vil være værd at holde øje med.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“