Sport - Ritzau

Brøndby bevarede troen på guld trods ubelejligt formdyk

Brøndby bevarede troen på guld trods ubelejligt formdyk

Brøndby bevarede troen på guld trods ubelejligt formdyk

Ritzau
Brøndby
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Brøndby IF - FC København Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Cheftræner Jesper Sørensen har fastholdt taktikken og troen i Brøndby trods formdyk i mesterskabsspillet.

- Det ene øjeblik bliver man fuldstændig dømt ude af alle jer journalister, og det andet øjeblik er vi favoritter. Det har været specielt.

Sådan lyder det fra Brøndby-profilen Nicolai Vallys. Og det har rigtig nok været noget af rutsjebanetur for Vallys og resten af Brøndby-lejren i foråret.

Mesterskabsspillet begyndte godt for Brøndby, der fik en 2-1-sejr med hjem mod ærkerivalerne fra FC København.

Hvad der kunne have været begyndelsen på Brøndbys vej til guldet blev i stedet starten på et formdyk.

- Det virkede som om, at vi begyndte at beskytte noget, som vi ikke havde. Der blev rigtig meget fokus på mesterskabet, som alligevel var langt væk med ni kampe tilbage, siger Brøndby-træner Jesper Sørensen.

Det blev også kun til en enkelt sejr i de næste seks kampe samt et fald fra første- til fjerdepladsen.

Trods nedturen var Jesper Sørensen ikke i tvivl om, at Brøndby havde fundet guldopskriften.

Og det har været vigtigt for cheftræneren at overbevise Brøndby-truppen om det samme.

- Det, jeg forholdt spillerne, var, hvad indholdet er, i det vi laver. Jeg så rigtig meget godt indhold i nederlagene mod FC København og FC Midtjylland.

- Det vigtigste har været at indbyde en tro på, at det, vi laver, rækker langt nok og se, om nogle af de fejl, vi før har lavet, kunne udryddes, siger han.

Cheftræneren lægger også vægt på, at kollektivet i Brøndby-truppen har været vigtigt for at fastholde troen på guld.

Og ifølge den erfarne Brøndby-spiller Daniel Wass har det fælles mål rykket truppen tættere sammen, når det har set svært ud.

- Mentaliteten og at stå sammen som et hold har været rigtig vigtig. Jeg tror ikke, at der har været andre end os selv, der havde regnet med, at vi ville ligge helt oppe i tabellen.

- Derfor har det betydet meget, at vi er rykket sammen og har et fælles mål med sæsonen, siger Wass.

Brøndby ligger side om side med FC Midtjylland i toppen af Superligaen, hvor vestegnsklubben har en klart bedre målscore.

Der er derfor alt at spille om, når Brøndby søndag møder AGF på Brøndby Stadion. FC Midtjylland tager på samme tid imod Silkeborg.

/ritzau

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“