Sport - Ritzau

Brøndby forhandler om salg af succesfuld målmand

Brøndby forhandler om salg af succesfuld målmand

Brøndby forhandler om salg af succesfuld målmand

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superligakamp mellem Brøndby IF og Randers FC i Brøndby Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mads Hermansen spiller ikke testkamp mod Swansea tirsdag, fordi Brøndby forhandler om et salg af keeperen.

Mads Hermansen kan meget vel være fortid i Brøndby inden længe.

Superligaklubben er nemlig på vej mod et salg af den succesfulde målmand.

Det oplyser Brøndby på sin hjemmeside tirsdag, hvor klubben møder den walisiske klub Swansea i en testkamp.

Mads Hermansen er udeladt af truppen, fordi man er i dialog med en "konkret klub om en eventuel transfer", lyder forklaringen fra Brøndby.

Det har længe været planen, at Mads Hermansen skal skydes af til en større adresse denne sommer.

Den 23-årige keeper har spillet en stor rolle i Brøndby, siden han fra begyndelsen af 2021/22-sæsonen begyndte at være fast mand mellem stængerne.

Præstationerne har betydet, at han har arbejdet sig ind omkring det danske landshold.

Her har han på det seneste været udtaget sammen med den ubestridte førstemålmand Kasper Schmeichel og den tidligere Brøndby-spiller Frederik Rønnow, der i dag er hos Union Berlin.

Mads Hermansen har kontraktudløb i sommeren 2025, men den kontrakt kommer han med al sandsynlighed ikke til at opfylde.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“