Sport - Ritzau

Brøndby har fokus på højere humør inden pokalfinale

Brøndby har fokus på højere humør inden pokalfinale

Brøndby har fokus på højere humør inden pokalfinale

Ritzau
Herning
Zuletzt aktualisiert um:
Gjensidige Kvindeliga: HB Køge - Brøndby IF Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Få dage efter den store skuffelse i Kvindeligaen kan Brøndby onsdag få revanche mod FC Nordsjælland.

Brøndbys kvinder gik lørdag glip af det første mesterskab siden 2019, da det blev 1-1 mod FC Nordsjælland, som i stedet triumferede for første gang.

Allerede onsdag brager holdene sammen igen - denne gang i pokalfinalen i Herning.

- Det betyder meget for pigerne og klubben at spille pokalfinale. Vi vil gerne spille finaler hvert år. Vi havde en hård lørdag, så fokus har været at få humøret tilbage.

- Vi ved, hvordan vi spiller. Vi ved, hvordan Nordsjælland spiller, så fokus har været på det mentale, siger Brøndby-træner Per Nielsen til kvindeliga.dk.

Brøndby-anfører Nanna Christiansen brændte et straffespark lørdag, men melder sig selv og holdet klar.

- Weekenden har været hård, men vi er klar til en ny kamp og vil give den max gas. Vi får en ny chance, den skal vi gribe, siger Christiansen.

FC Nordsjælland vandt pokalen i 2020 og 2023, men tager med sejr i Herning holdets første double.

- Det vil være kæmpesport at vinde the double, for da vi startede sæsonen, var der ingen, der troede på, at Nordsjælland ville kunne stå til at vinde både mesterskabet og pokalfinalen.

- Nu, da vi har vundet den ene pokal og måske kan vinde den anden, giver det en sindssyg god stemning på holdet, siger FC Nordsjællands Clara La Cour til kvindeliga.dk.

Også i Farum-klubben har man arbejdet mentalt frem mod finalen. Det forklarer holdets mentaltræner, Kasper Henriksen.

- Nu, når vi har vundet guld i ligaen, står vi i en position, hvor vi har bygget endnu mere på en i forvejen mere end godkendt sæson. Og vi har endnu mere motivation og glæde i kroppen, som energimæssigt skal forløses i en pokalfinale.

- Så med det guld og med en sæson, som på alle måder har været uovertruffen, står vi et sted nu, hvor det egentlig ikke handler om at motivere og inspirere spillerne. Det handler nærmere om at holde dem lidt nede og fokusere på planen, siger Henriksen til fcn.dk.

Finalen afvikles fra klokken 18 på FC Midtjyllands normale hjemmebane, MCH Arena.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“