Sport - Ritzau

Brøndby-helt efterlyser mere flow efter rodet sejr

Brøndby-helt efterlyser mere flow efter rodet sejr

Brøndby-helt efterlyser mere flow efter rodet sejr

Ritzau
Brøndby
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Brøndby IF - AGF Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndby tog sæsonens første ligasejr, men spillet lod en del tilbage at ønske, erkender matchvinderen.

På overfladen var alt godt. Brøndby tog sæsonens første ligasejr med 2-1 over Vejle efter en gylden indskiftning af Sebastian Sebulonsen i pausen.

Men indsatsen havde en del mangler, erkender den norske matchvinder over for TV 2 Sport.

- Jeg synes, at vi spillede en rodet omgang. Vi fik ikke helt flow i spillet, som vi ønskede, men vi står med tre point, og det er det vigtigste, siger Sebulonsen, der assisterede Mathias Kvistgaardens udligning og selv scorede sejrsmålet.

Især Brøndbys første halvleg var ikke god, mener cheftræner Jesper Sørensen, og peger blandt andet på et mangelfuldt og fejlfyldt opspil.

- Vejle kom stærkt ud og overraskede os lidt i starten. Vi fandt ikke flowet overhovedet i første halvleg. Der kom mere tryk på i anden halvleg, men vi spillede ikke en specielt god kamp.

- Vi fik heller ikke lukket kampen til 3-1, som vi havde muligheden for, fordi vi manglede skarphed og kvalitet, siger Jesper Sørensen til TV3 Sport.

Vejle smed for anden uge i træk en føring og er eneste hold i Superligaen uden point efter to kampe, men præstationen var til mere mandag aften, mener cheftræner Ivan Prelec.

- Det var et hårdt nederlag og en hård fornemmelse. Vi gjorde mange ting godt, og dem skal vi bygge videre på.

- Vi leverede en lige kamp på alle spillets parametre, men de små detaljer gjorde forskellen, og desværre faldt de ud til modstanderens fordel, siger Vejle-træneren til TV 2 Sport.

Vejles næste mulighed for at komme på tavlen er næste mandag hjemme mod FC Nordsjælland.

Brøndby gæster søndag Lyngby, efter at man torsdag har spillet returkamp hos FK Llapi i Conference League-kvalifikationen med en 6-0-sejr fra hjemmekampen som udgangspunkt.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“