Sport - Ritzau

Brøndby kan ende i Polen i Conference League

Brøndby kan ende i Polen i Conference League

Brøndby kan ende i Polen i Conference League

Ritzau
Nyon
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: FC København - Randers FC Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Brøndby kan møde polske Legia Warszawa i Conference League, mens FCK står til at skulle til Tjekkiet.

Brøndby IF står til mulig hård polsk modstand i tredje runde af Conference League-kvalifikationen.

Her venter nemlig vinderen af et opgør mellem polske Legia Warszawa og Caernarfon Town fra Wales.

Det blev afgjort ved en lodtrækning i Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) hovedkvarter i Nyon mandag, hvor Brøndby var useedet.

Brøndby skal i anden runde dog først op mod KF Llapi fra Kosovo. Første kamp i den dyst afvikles på Brøndby Stadion torsdag, og der er returkamp en uge siden.

I en eventuel tredje runde starter Brøndby også på hjemmebane, og det bliver i så fald et opgør, der planmæssigt bliver uden Legia-fans på tribunerne.

Den polske klub blev i sidste sæson straffet af Uefa efter stor ballade til udekampen mod Aston Villa i Birmingham i Conference League.

Straffen lød blandt andet på fem europæiske udekampe, hvor klubben ikke må sælge billetter til sine fans.

FC København skal i samme turnering op mod vinderen af et opgør mellem FC Banik Ostrava fra Tjekkiet og FC Urartu fra Armenien i tredje runde. Her er det tjekkiske hold seedet og favorit.

Seedede FCK starter i en eventuel tredje runde hjemme.

FCK skal i første omgang forbi Bruno's Magpies fra Gibraltar, der højst overraskende slog Derry City i første runde, og alt andet end dansk avancement vil være en stor sensation.

Første opgør er torsdag i Gibraltar, og der er returkamp i Parken en uge derefter.

Kampene i Conference Leagues tredje kvalifikationsrunde afvikles som udgangspunkt 8. og 15. august.

Kvalifikationen består af i alt fire runder, og 36 hold er herefter en del af hovedturneringen, hvor alle spiller seks kampe frem til og med december, inden der er knockoutkampe i foråret.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“