Sport - Ritzau

Brøndby køber dansk forsvarsspiller i Fiorentina

Brøndby køber dansk forsvarsspiller i Fiorentina

Brøndby køber dansk forsvarsspiller i Fiorentina

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Netherlands Soccer Conference League Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix

Jacob Rasmussen skifter til Brøndby, hvor han har underskrevet en kontrakt, der gælder i fire år.

Siden fodboldspilleren Jacob Rasmussen som teenager forlod Danmark i 2014, har han cruiset rundt mellem syv forskellige klubber.

Nu vender han hjem til Danmark.

Brøndby oplyser fredag, at klubben har hentet den nu 26-årige forsvarsspiller i italienske Fiorentina og udstyret ham med en fireårig kontrakt.

- Vi er meget tilfredse med at få tilknyttet Jacob, siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.

- Jacob er en utrolig dygtig spillende midtstopper, som i en ung alder skiftede til udlandet, hvor han de sidste mange år blandet andet har spillet i Serie A og i Æresdivisionen, siger han.

Jacob Rasmussen forlod OB til fordel for tyske Schalke 04 i 2014. Siden har han været i stald hos St. Pauli, Rosenborg, Empoli, Erzgebirge Aue, Vitesse og Feyenoord.

Siden januar 2019 har han været ejet af Fiorentina, hvor han aldrig har fået debut. I stedet har han været udlejet ad flere omgange. Senest til Feyenoord, hvor han det meste af tiden sad på bænken.

En af hans fordele er ifølge Brøndbys fodbolddirektør, at han sparker med venstre fod.

- Jacob er venstrebenet og dygtig til at sætte spillet og giver os derfor nogle flere muligheder i opbygningsfasen, siger Carsten V. Jensen.

Brøndby afslører ikke, hvor mange penge klubben har brugt på Jacob Rasmussen. Ifølge B.T. koster han cirka 22,5 millioner kroner.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“