Sport - Ritzau

Brøndby-kvinder åbner guldkamp med sejr over Køge

Brøndby-kvinder åbner guldkamp med sejr over Køge

Brøndby-kvinder åbner guldkamp med sejr over Køge

Ritzau
Brøndby
Zuletzt aktualisiert um:
Kvindeligaen slutspil: HB Køge K - Brøndby IF K Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Med en 3-1-sejr på eget græs over HB Køge minimerede Brøndby afstanden til Køges førerhold til fire point.

Brøndbys fodboldkvinder holder liv i muligheden for at vinde det danske mesterskab.

Lørdag vandt holdet fra den storkøbenhavnske vestregn med 3-1 på hjemmebane over rækkens førerhold fra HB Køge.

Dermed minimerede Brøndby afstanden til Køge til fire point med syv runder tilbage af mesterskabsspillet.

Afgørelsen faldt efter en times spil, umiddelbart efter at HB Køges Cecilie Fløe havde headet gæsterne på 1-1.

To minutter efter udligningen fik Brøndby sat godt angreb op, hvor Cecilie Buchberg først tryllede på midtbanen, inden hun lagde en perfekt aflevering til Beatrice Persson.

18-årige Alberte Vingum, der afløste en skadet Bridgette Skiba efter 20 minutter, kom ud af sit mål, men Persson fik lagt bolden fladt forbi den fremadstormende målmand til 2-1.

Kort efter fik Brøndby tildelt et straffespark, og det omsatte Nanna Christiansen til 3-1.

Før pausen havde finske Nea Lehtola bragte hjemmeholdet foran med 1-0 med et godt spark med venstrebenet hen over Vingum.

Brøndby havde valgt at gøre topkampen gratis for publikum i et forsøg på at slå tilskuerrekorden i Gjensidige Kvindeligaen. Det ville i så fald kræve mere end 2061 tilskuere. Det lykkedes dog ikke, da 924 tilskuere var mødt frem.

HB Køge topper mesterskabsspillet med 45 point foran Brøndby med 41. Rækkens nummer tre fra Fortuna Hjørring har 25 point.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“