Sport - Ritzau

Brøndby må undvære angrebsprofil mod Silkeborg

Brøndby må undvære angrebsprofil mod Silkeborg

Brøndby må undvære angrebsprofil mod Silkeborg

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: FC København - Brøndby IF Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mathias Kvistgaarden har pådraget sig en skade og er ikke i Brøndbys trup til kampen mod Silkeborg.

Mathias Kvistgaarden mangler på Brøndbys hold, når det mandag aften har besøg af Silkeborg i Superligaens mesterskabspil.

Angriberen har pådraget sig en skade og er slet ikke en del af truppen, meddeler klubben på sin hjemmeside uden at skrive nærmere om skadens karakter og omfang.

Kvistgaarden fortsætter dermed et ujævnt forløb i foråret, hvor han kun har været i stand til at starte i én kamp og være indhopper i yderligere tre kampe.

Trods bumpene har Kvistgaarden leveret i sine sparsomme minutter på banen. Tre mål på kun knap 170 minutter har den 21-årige frontløber leveret i foråret.

Senest kom han ind fra bænken og udlignede til 1-1, da Brøndby slog rivalen FC København 2-1 i Parken for en uge siden.

I alt står Kvistgaarden noteret for otte mål og fem assister i sine 21 ligakampe i denne sæson.

Brøndby generobrer med mindst ét point mod Silkeborg førstepladsen i Superligaen fra FC Midtjylland, som søndag slog AGF 1-0 på udebane.

En sejr vil sende Brøndby to point foran midtjyderne og hele otte point foran det forsvarende mesterhold, FC København, som søndag tabte 1-2 hos FC Nordsjælland.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“