Sport - Ritzau

Brøndby om tom stemningstribune: Historisk voldsom dom

Brøndby om tom stemningstribune: Historisk voldsom dom

Brøndby om tom stemningstribune: Historisk voldsom dom

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superligakampen mellem Brøndby og Aab på Brøndby Stadion Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det koster Brøndby millioner i tabte indtægter at have Sydsiden lukket mod Silkeborg mandag, siger klubben.

- Det er en historisk voldsom dom, som i sit omfang ikke er set før i dansk fodbold. Med det hårde arbejde, vores spillere, trænere og medarbejdere lægger hver dag i klubben, så er det et stort slag i ansigtet for alle i Brøndby IF.

Brøndbys direktør, Ole Palmå, er klar i mælet, efter at klubben fredag er blevet frakendt retten til at have tilskuere på endetribunen Sydsiden i mandagens hjemmekamp mod Silkeborg.

Det koster på flere måder klubben dyrt, fastslår han.

- Med lukningen af Sydsiden bliver også over 6000 fans berørt, da de nu mister deres adgang til kampen mod Silkeborg, og dermed bliver stemningen til kampen på mandag også betydelig anderledes, end hvad vi ellers har oplevet på Brøndby Stadion i denne sæson.

- Og sidst men ikke mindst, så mister vi et millionbeløb i indtægter, siger Palmå.

Brøndby har tænkt sig at gå videre med sagen, men intet tyder på en anke af den seneste dom.

- Vores erfaringer med tidligere sager gør, at vi desværre anser det for tæt på nytteløst at anke denne dom, men vi mener helt utvetydigt, at proportionerne i dagens dom er en hidtil uset og voldsom strafeskalering i forhold til tidligere sager i dansk fodbold, og netop proportionerne i denne dom agter vi at tage op med Divisionsforeningen på et mere principielt niveau, siger Palmå.

Straffen kommer efter massiv afbrænding af pyroteknik i mandagens udekamp mod FC København, ligesom gentagne overtrædelser af afbrænding af pyroteknik er med i bedømmelsen.

Afbrændingen betød blandt andet en afbrydelse på 16 minutter af derbyet efter få minutters spil. Det var Brøndby-fansenes 15. overtrædelse inden for 12 måneder.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“