Sport - Ritzau

Brøndby sikrer mesterskabsfinale mod FCN efter comeback

Brøndby sikrer mesterskabsfinale mod FCN efter comeback

Brøndby sikrer mesterskabsfinale mod FCN efter comeback

Ritzau
Hjørring
Zuletzt aktualisiert um:
Gjensidige Kvindeliga: HB Køge - Brøndby IF Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Brøndby vendte 0-1 til 2-1 mod Fortuna Hjørring og kan om en uge sikre mesterskabet med sejr over FCN.

Brøndbys fodboldkvinder kan lørdag i næste uge på hjemmebane sikre sig sit første danske mesterskab siden 2019.

Det er en realitet, efter at Per Nielsens tropper lørdag vendte 0-1 til en 2-1-sejr hos Fortuna Hjørring.

Dermed har Brøndby 45 point for 23 kampe på førstepladsen i Kvindeligaen. FC Nordsjælland har 44 point for 22 kampe inden sit møde med Kolding IF søndag.

Med andre ord vil vinderen af næste uges brag mellem Brøndby og FCN være dansk mester uanset FCN's resultat mod Kolding. Spørgsmålet er udelukkende, hvem der skal indlede mesterskabsbraget i førertrøjen.

Brøndby var lørdag bedst, men Fortuna Hjørring kom foran 1-0 efter et kvarter på et straffespark, som finske Tiia Peltonen omsatte.

Peltonen blev i første omgang pillet af Brøndby-keeper Ann-Kathrin Dilfer, men fik en ny chance, da tyskeren havde forladt sin streg for tidligt.

I anden halvleg blev kampen vendt på hovedet takket være to af Brøndbys veteraner.

34-årige Nanna Christiansen smed efter en time bolden ind i hovedet på Dajan Hashemi, der udlignede til 1-1.

Og et kvarter senere var Christiansen assistmager, da 34-årige Julie Tavlo pandede bolden mod mål efter et hjørnespark og med hjælp fra et fælt drop af Fortuna-keeper Andreea Paraluta gjorde sig selv til matchvinder.

Dermed var guldbraget en realitet, og det bliver den første af to dueller om et trofæ inden for få dage. Onsdag 19. juni mødes Brøndby og FCN således i årets pokalfinale.

HB Køge, der har vundet mesterskabet de seneste tre år, mistede med Brøndbys sejr den sidste papirtynde mulighed for endnu et mesterskab.

Lørdag præsterede holdet ellers et vanvittigt comeback, da det ude blev 4-3 over AGF, selv om hjemmeholdet førte 3-0 frem til det 50. minut.

Cornelia Kramers hattrick skaffede en udligning, og kort før tid blev Cecilie Fløe matchvinder for det detroniserede mesterhold.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“