Sport - Ritzau

Brøndby-træner: Vi var bedst men lavede store fejl

Brøndby-træner: Vi var bedst men lavede store fejl

Brøndby-træner: Vi var bedst men lavede store fejl

Ritzau
Farum
Zuletzt aktualisiert um:
Superligakampen mellem FC Nordsjælland og Brøndby IF i Farum Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndby-træner Jesper Sørensen mener, at Brøndby var det bedste hold i første halvleg, selv om den endte 0-2.

Brøndby havde udfordringer i flere perioder af mandagens kamp mod FC Nordsjælland, som vandt kampen med 2-1.

Begge FCN-mål blev scoret i første halvleg, men alligevel mener Brøndby-træner Jesper Sørensen, at hans eget hold var bedst i første halvleg, selv om man gik til pause bagud 0-2.

- Hvis det er konklusionen på kampen, så er jeg uenig. Jeg mener, at vi spillede en rigtig fin og fornuftig første halvleg.

- Det blev lige ved og næsten for os i anden halvleg, og de tilløb, som vi havde, blev ikke omsat på den måde, som FCN gjorde det.

- Vi fik kontrolleret kampen til, at FCN ikke havde så mange chancer, og der blev en lille smule desperation over vores spil i anden halvleg, og derfor blev vores chancer væsentligt større i anden halvleg.

- Jeg synes ikke det passer, at vi ikke var med i første halvleg overhovedet, for jeg synes faktisk, at vi var det bedste hold.

- Jeg er da enig i, at vi lavede nogle store fejl, og det skal vi have fjernet. Det kan vi ikke gøre noget ved nu, for det skal vi arbejde på på træningsbanen, siger Jesper Sørensen efter kampen.

FCN-træner Johannes Hoff Thorup kan faktisk godt forstå, at Jesper Sørensen mener, at Brøndby var banens bedste hold i første halvleg.

Alligevel mener FCN-træneren, at hans eget hold lykkedes med det, som man gik ind til kampen med.

- Nogle gange kan det være sådan i fodbold, at to taktikker godt kan lykkes over for hinanden, og Jesper har helt sikkert tænkt på at holde mere fast på bolden end sidst.

- Vi talte om, om vi kunne få lokket Brøndby lidt frem i nogle perioder, så vi kunne stjæle bolden og få lavet chancer.

- Hvis man kigger på det sådan, så kan jeg godt forstå, at Jesper syntes, at det lykkedes for dem, og hvis man kigger på det fra vores vedkommende, så lykkedes det også godt, men jeg kan godt forstå, han siger det, siger FCN-træneren efter kampen.

Brøndby skal i næste spillerunde møde AGF hjemme på Brøndby Stadion.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“