Sport - Ritzau

BSH straffer Koldings tekniske fejl og slår hul i tabellen

BSH straffer Koldings tekniske fejl og slår hul i tabellen

BSH straffer Koldings tekniske fejl og slår hul i tabellen

Ritzau
Kolding
Zuletzt aktualisiert um:
Håndbold Fredericia Håndboldklub og Bjerringbro-Silkeborg Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

For mange fejl afholdt KIF Kolding fra at kunne true BSH, der trak fra i kampen om tredjepladsen.

Håndboldherrerne fra Bjerringbro-Silkeborg (BSH) slog et måske afgørende hul i duellen om grundspillets tredjeplads i landets bedste række.

Tabellens nummer fire, KIF Kolding, blev onsdag slået med 36-34 i Kolding. Dermed åbner BSH et hul på fire point til netop KIF med fem runder tilbage af grundspillet.

KIF på fjerdepladsen risikerer nu at blive overhalet af Skjern, som er et enkelt point efter. Nummer tre og fire i tabellen får et enkelt point med over i slutspillet. Nummer et og to får to point med over.

Hjemmeholdet fra Kolding kom skidt i gang, da en byge af tekniske fejl hæmmede angrebsspillet.

Egentlig var KIF Kolding-spillerne træfsikre, når de kom til skud. Problemet var, at seks tekniske fejl på bare ni minutter gav gæsterne perfekte betingelser for at trække fra.

Det udnyttede BSH, som efter 20 minutter spil var foran 12-7.

KIF Kolding sendte veterankeeper Tim Winkler ind mellem stængerne, og med en stærk præstation fik han sat prop i BSH's udbygning af føringen.

Ved pausen var gæsterne foran 17-13.

Tidligt i anden halvleg fik KIF minimeret afstanden til to mål, men generelt var kvaliteten for svingende hos hjemmeholdet.

I stedet for at holde sig i haserne på BSH fik gæsterne igen lov til at trække fra og opbygge en femmålsføring mindre end et kvarter fra slutfløjt.

Derfra mistede koldingenserne troen på at kunne lukke hullet, og BSH havde ikke de store problemer med at holde hjemmeholdet fra livet på måltavlen.

KIF fik lov at pynte lidt på resultatet til sidst, men var aldrig i nærheden af point.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“