Sport - Ritzau

Burnley-sejr er ifølge ten Hag vendepunktet for kriseramte United

Burnley-sejr er ifølge ten Hag vendepunktet for kriseramte United

Burnley-sejr er ifølge ten Hag vendepunktet for kriseramte United

Ritzau
Burnley
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ENG-PR-BURNLEY-MAN UTD Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix

Med lørdagens præstation beviste Manchester United ifølge Erik ten Hag, at man trods alt har lidt at byde på.

Det har ikke ligefrem været en drømmestart på sæsonen for Manchester United, hvor diverse sager uden for banen særligt har sat sit præg på en urolig tid.

Men lørdagens 1-0-sejr på udebane mod Burnley markerer vendepunktet. Det mener i hvert fald Manchester United-manageren Erik ten Hag.

- Det er blot én sejr, men vi har set, at der er sammenhold og kampvilje - en rigtig god ånd i omklædningsrummet, siger han på et pressemøde efter kampen.

Med sejren rykker Manchester United op på 8.-pladsen i Premier League, hvilket må formodes at lette presset bare en lille smule på hollænderen, hvis fremtid i klubben nogle har sået tvivl om efter den ringe sæsonstart.

Men med lørdagens præstation beviste Manchester United ifølge ten Hag, at mandskabet trods alt har lidt at byde på.

- Det, vi har set, er, at når man forsvarer med 11 spillere, så er det meget svært at gøre det imod dette Manchester United-hold, siger han.

Den 35-årige forsvarsspiller Jonny Evans, der for nylig er vendt tilbage til Manchester United, hvor han fik sin fodboldopdragelse, spillede en afgørende rolle i opgøret.

Ud over at levere assisten til Bruno Fernandes' fremragende mål, førte han an i den på dagen kompakte defensiv, der ellers har lukket ti mål ind i de seneste tre kampe.

- Det var den bedste aften i mit liv. Jeg elskede hvert enkelt minut af kampen, siger han.

- Det var min kamp nummer 200 for Manchester United, og jeg troede aldrig, jeg ville nå det antal.

Danske Rasmus Højlund var i startopstillingen for United, men han formåede ikke at gøre meget væsen af sig selv.

/ritzau/AFP

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“