Sport - Ritzau

Canada får minuspoint og landstræner suspenderes efter dronesag

Canada får minuspoint og landstræner suspenderes efter dronesag

Canada får minuspoint og landstræner suspenderes efter dronesag

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
FIFA Canada Drone Scandal Soccer Foto: Hamish Blair/Ritzau Scanpix

Fifa har givet Canada en pointstraf og suspenderet landstræner i et år som følge af sag om dronespionage.

Sagen om Canadas dronespionage ved OL får nu også sportslige konsekvenser.

Canadas kvindelandshold i fodbold, der er forsvarende olympiske mestre, har således fået fratrukket seks point i gruppespillet ved OL som følge af sagen.

Samtidig har landstræner Bev Priestman fået et års karantæne.

Det oplyser Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) på sin hjemmeside.

Tirsdag blev en drone spottet over den bane, som New Zealands kvindelandshold trænede på forud for holdets møde med Canada ved OL torsdag.

Politiet blev gjort opmærksom på sagen, og man fandt frem til dronepiloten. Det viste sig at være Joseph Lombardi, der arbejdede som analytiker på staben bag det canadiske landshold.

Canadierne var hurtige til at undskylde, og Bev Priestman sagde, at hun som følge af sagen ville blive væk fra torsdagens kamp mellem de to nationer.

Onsdag blev Joseph Lombardi idømt en betinget fængselsstraf for sin rolle i sagen, og han blev sendt hjem fra OL. Det samme gjorde assistenttræner Jasmine Mander, som Lombardi refererede til.

Fredag blev landstræner Bev Priestman suspenderet af det canadiske fodboldforbund, og det er hun altså nu også blevet af Fifa.

Det betyder, at hun ikke må have noget med fodbold at gøre de næste 12 måneder. Det samme gælder Joseph Lombardi og Jasmine Mander.

Canada vandt over New Zealand torsdag, så med de seks minuspoint står canadierne tilbage med minus tre point inden de sidste to gruppekampe.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“