Sport - Ritzau

Canadier spillede NHL-kamp med mindst 75 sting

Canadier spillede NHL-kamp med mindst 75 sting

Canadier spillede NHL-kamp med mindst 75 sting

Ritzau
Las Vegas
Zuletzt aktualisiert um:
APTOPIX Jets Golden Knights Hockey Foto: John Locher/Ritzau Scanpix

NHL-spilleren Morgan Barron blev syet med mindst 75 sting, men færdiggjorde nattens ishockeykamp.

En skøjte i ansigtet og mindst 75 sting var ikke nok til at holde ishockeyspilleren Morgan Barron fra isen natten til onsdag dansk tid.

Her vandt Winnipeg Jets 5-1 på udebane over Vegas Golden Knights, og kampens dramatiske højdepunkt indtraf i første periode.

Her blev Morgan Barron ramt af klingen fra en skøjte, og blodet flød fra hans ansigt.

Barron blev ført ud for at få behandling, mens blodet blev tørret af banen. Canadieren blev ifølge NHL syet med mindst 75 sting og vendte tilbage i anden periode.

- Jeg prøvede at se, om pucken var gået ind, for det var tæt på, siger han ifølge nyhedsbureauet AP.

- Jeg så skøjten komme. Det var uheldigt. Det første, jeg tænkte, var, at jeg kunne se ud af mit højre øje. Det var det vigtigste, forklarer han.

Holdkammeraten Adam Lowry kunne knapt nok tro sine egne øjne.

- Det så ud, som om han var blevet angrebet af en haj, siger han.

- Det var uhyggeligt. Vi var alle sammen bekymrede om, hvorvidt pucken havde krydset mållinjen, og pludselig så vi spor af blod hele vejen ud til bænken, beretter holdkammeraten.

Nikolaj Ehlers sad ude med en skade. Journalisten Mike McIntyre, der følger klubben tæt, oplyser på Twitter, at der er håb om, at Ehlers kan spille næste kamp i slutspilsserien.

Winnipeg Jets fører nu 1-0 i serien.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“