Sport - Ritzau

Carlos Alcaraz melder afbud til stor turnering i Rom

Carlos Alcaraz melder afbud til stor turnering i Rom

Carlos Alcaraz melder afbud til stor turnering i Rom

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Mutua Madrid Open 2024 - Day 10 Foto: Afp7 Vía Europa Press/Ritzau Scanpix

Fortsatte problemer med sin højre arm har fået Carlos Alcaraz til at melde afbud til Italian Open.

Masters 1000-turneringen Italian Open bliver uden verdens nummer tre, Carlos Alcaraz.

Spanieren har således meldt afbud med de problemer med højre arm, som også holdt ham ude i Monte Carlo og Barcelona tidligere på foråret.

- Jeg mærkede smerter efter Madrid, ubehag i min arm. Desværre er jeg ikke i stand til at spille i Rom. Jeg har brug for hvile, så jeg kan komme mig og spille 100 procent uden smerter, skriver han på det sociale medie X.

20-årige Alcaraz nåede tre kampe i Madrid Open, inden han tabte til Andrey Rublev i kvartfinalerne.

Italian Open afvikles fra 8.- 19. maj, og danske Holger Rune stiller op som forsvarende finalist, efter at han sidste år tabte til russeren Daniil Medvedev i finalen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leitartikel

Siegfried Matlok
Siegfried Matlok Senior-Korrespondent
„US-Wahlen: Schwiegertochter gesucht“