Sport - Ritzau

Casper Pedersen bliver den ottende dansker i Touren

Casper Pedersen bliver den ottende dansker i Touren

Casper Pedersen bliver den ottende dansker i Touren

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Sidste etape af PostNord Danmark Rundt 2023 Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

For tredje gang i karrieren skal Casper Pedersen prøve kræfter med Tour de France.

Tour de France-feltet er oppe på i alt otte danskere.

Som den ottende dansker blev Casper Pedersen tirsdag udtaget til Touren. Det oplyser Quick-Step på cykelholdets hjemmeside.

De øvrige Tour-danskere er Jonas Vingegaard (Visma), Magnus Cort (Uno-X), Mads Pedersen (Trek), Jakob Fuglsang (Israel-Premier Tech), Michael Mørkøv (Astana), Christopher Juul-Jensen (Jayco) og Søren Kragh Andersen (Alpecin).

Casper Pedersen har været med to gange tidligere i Touren. Han blev også udtaget til den franske rundtur i 2020 og 2021, da han kørte for DSM.

Den 28-årige dansker er del af et meget stærkt hold i årets Tour, som blandt andre tæller Remco Evenepoel.

De øvrige seks ryttere er Jan Hirt, Yves Lampaert, Mikel Landa, Gianni Moscon, Ilan Van Wilder og Louis Vervaeke.

Dermed står det endegyldigt klart, at Kasper Asgreen ikke kommer med i årets Tour. Det meddelte han allerede selv i søndag i forbindelse med årets DM på landevej.

Evenepoel er med i Touren for første gang, og holdet satser på belgieren i det samlede klassement. I 2022 vandt Evenepoel Vuelta a Espana.

- At køre Tour de France er en drøm for enhver dreng, som forelsker sig i cykling. Det er også noget, jeg har drømt om, siden jeg begyndte at køre på cykel.

- Jeg er utrolig spændt på at være med i Touren for første gang i karrieren, siger Evenepoel.

I bjergene er det blandt andre klatrestærke Jan Hirt og Mikel Landa, der er udset til at hjælpe Evenepoel.

- Med både Remco og Mikel på holdet kan vi gå efter et godt resultat i det samlede klassement, siger Tom Steels, der er sportsdirektør på Quick-Step.

Touren begynder på lørdag i italienske Firenze og slutter 21. juli.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“