Sport - Ritzau

Casper Ruud øjner autopiloten i finalen mod Novak Djokovic

Casper Ruud øjner autopiloten i finalen mod Novak Djokovic

Casper Ruud øjner autopiloten i finalen mod Novak Djokovic

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-FRA-OPEN-2023 Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix

Af og til spiller man sit bedste tennis, når man ikke tænker så meget over tingene, siger norske Casper Ruud.

Efter at have sendt både danske Holger Rune og tyske Alexander Zverev ud af grand slam-turneringen French Open, står norske Casper Ruud nu over for måske den største udfordring af dem alle.

Han har aldrig slået Novak Djokovic, og søndag er det netop den 36-årige grand slam-veteran, der venter på gruset.

Serberen kan med en sejr sætte herrerekord for flest grand slam-titler i karrieren, men Ruud har en plan, der skal stoppe veteranen.

- Det handler bare om ikke at tænke, at jeg "er nødt til" at vinde denne her kamp. At det virkelig er en "nødvendighed", at jeg vinder. Det er et ord, jeg prøver at undgå, siger nordmanden.

I turneringens tidligere runder tænker han mere over det, forklarer han, så man kan komme videre til de sværere kampe.

- Men nu er jeg i finalen. Uanset hvad der sker på søndag, har det været to gode uger, og jeg vil selvfølgelig gøre mit bedste, men nogle gange spiller man sit bedste tennis, når man ikke tænker for meget over det. Det går bare på autopilot, siger han.

Denne sæson har budt på både op- og nedture for Casper Ruud. Ved turneringen i Paris har han nået sin tredje finale i de seneste fem grand slam-turneringer, han har deltaget i.

- Jeg tror, at denne kamp og kvartfinalen er en af de bedste kampe, jeg har spillet i år, så det er et godt selvtillidsboost på vej ind i finalen, siger han efter kampen mod Zverev.

Casper Ruud nåede også finalen i French Open sidste år. Her måtte han se sig slået af spanske Rafael Nadal.

- Jeg vil se, om jeg kan bruge sidste års nederlag i finalen som motivation til at prøve at spille godt på søndag, siger Ruud.

/ritzau/Reuters

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“