Sport - Ritzau

Cecilie Uttrup misser sejr i Australien på svær stigning

Cecilie Uttrup misser sejr i Australien på svær stigning

Cecilie Uttrup misser sejr i Australien på svær stigning

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-AUS Foto: Brenton Edwards/Ritzau Scanpix

FDJ-rytteren startede dagen i førertrøjen, men formåede ikke at holde den til mål og dermed til samlet sejr.

Det blev ikke til en samlet sejr i etapeløbet Tour Down Under for den danske FDJ-rytter Cecilie Uttrup Ludvig, selv om hun startede dagen i den røde førertrøje.

Efter tre etaper sluttede hun som nummer ni i løbet, der blev kørt i Australien.

Tidligt søndag dansk tid blev det i stedet til en sejr til australske Sarah Gigante, der også vandt tredje og sidste etape i løbet.

Uttrup Ludwig sluttede et minut og to sekunder efter 23-årige Gigante, der er Tour Down Unders yngste samlede vinder nogensinde.

Danskeren sad ellers med helt fremme indtil løbets afsluttende stigning op ad Willunga Hill, hvor Gigante angreb og satte alle konkurrenter til vægs på de sidste kilometer.

Uttrup Ludwig faldt fra cirka halvvejs op ad den tre kilometer lange stigning og sluttede som nummer 14 på etapen.

Danskeren sluttede desuden som toer samlet i både løbets point- og bjergkonkurrence.

Også danske Amanda Poulsen kørte med ved løbet i det sydvestlige Australien for Team Bridgelane. Hun sluttede som nummer 79 i klassementet.

Uttrup Ludwig triumferede lørdag med etapesejr og tog dermed førertrøjen.

Hun spurtede sig klart forrest på den stigende afslutning i Stirling, hvor hun endte med at slutte mere end en cykellængde foran sin italienske forfølger.

Etapesejren lørdag var 28-årige Uttrup Ludwigs 18. professionelle sejr i karrieren.

Tre af sejrene kom i 2023, hvor hun desuden tog VM-bronze med hjem fra Glasgow i august, hvilket indbragte hende en plads blandt de 15 nominerede til prisen Årets Sportsnavn hos Danmarks Idrætsforbund (DIF).

Mændenes udgave af Tour Down Under starter tirsdag og består af seks etaper.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“