Sport - Ritzau

Ceferin kan efter afstemning få 15 år som Uefa-præsident

Ceferin kan efter afstemning få 15 år som Uefa-præsident

Ceferin kan efter afstemning få 15 år som Uefa-præsident

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
France UEFA Congress Foto: Christophe Ena/Ritzau Scanpix

Ved en Uefa-kongres blev det besluttet, at Aleksander Ceferin kan stille op til genvalg som præsident i 2027.

Aleksander Ceferin kan nå op på 15 år som præsident for Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), selv om man efter reglerne kun må sidde i tre perioder på hver fire år.

Det blev stemt igennem på en Uefa-kongres i Paris torsdag, oplyser nyhedsbureauet NTB.

Her blev det besluttet, at hans første tre år på posten ikke tæller i regnskabet, da han fra 2016 til 2019 ikke sad i en hel periode, efter at franskmanden Michel Platini var gået af midt i en periode.

Dermed er der åbnet op for, at slovenske Ceferin kan søge om genvalg igen i 2027 og sidde på posten frem til 2031.

I 2016 overtog Ceferin posten som Uefa-præsident, og året efter indførte man reformer, der skulle sikre, at man kun kunne sidde i tre perioder af fire år som præsident.

Den regel gælder fortsat, og der er altså tale om et enkeltstående tilfælde, at en præsident kan sidde i mere end 12 år.

Forslaget har ikke været populært hos alle. Uefas fodboldchef Zvonimir Boban tog for to uger siden sit gode tøj og gik i protest.

Dansk Boldspil-Union havde på forhånd meldt ud, at man støttede forslaget.

Norges ditto tøvede, men endte også med at bakke op.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“