Sport - Ritzau

Cheftræner vil gøre Vejle til en fast del af Superligaen

Cheftræner vil gøre Vejle til en fast del af Superligaen

Cheftræner vil gøre Vejle til en fast del af Superligaen

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
NordicBet Liga: SønderjyskE - Vejle Boldklub Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Vejle Boldklub skal væk fra sin rolle som elevatorhold, fastslår Ivan Prelec efter oprykningen blev sikret.

Ivan Prelec tog sig tid at rose alt fra sportsdirektør, rengøringsfolk og kokken med flere, efter at Vejle Boldklub torsdag sikrede sig oprykning til Superligaen.

Cheftræneren understregede samtidigt behovet for, at alle bidrager til at få Vejle ud af sin nuværende rolle som elevatorhold mellem Superligaen og 1. division.

- Jeg har været her lidt over et år, og jeg kender Vejles historie. Jeg kender historien, og jeg kender den nyere historie. Det er en klub, der har kæmpet lidt i nyere tid og er rykket op og ned.

- Men vi forsøger nu sammen med fansene og alle fra klubben at skabe et miljø, hvor vi er realistiske og sætter opnåelige mål. Lad os forsøge at tage det skridt for skridt for at bygge en klub, der er stabil og ikke rykker op og ned hele tiden, siger Prelec til Viaplay.

Kroaten fik en luftur af sine spillere efter 1-1-kampen mod Sønderjyske i Haderslev, og netop spillerne får den største del af æren for oprykningen.

- Vi har arbejdet og ofret os hele sæsonen for at opnå denne følelse. Vi har været gennem svære perioder.

- Vi lå nummer et fra dag et, og det er ikke nemt holde fast, når man bliver jagtet og er presset af et klart mål om at rykke op. Gutterne har arbejdet så hårdt hele sæsonen og fortjener dette, siger Prelec.

Profilen Arbnor Mucolli scorede til 1-0 mod Sønderjyske, men har kontraktudløb med Vejle til sommer og er ikke sikker på sin fremtid i klubben.

- Det ved jeg ikke endnu. Jeg afslutter denne sæson, og så tager vi den derefter, siger kreatøren til Viaplay.

Den 25-årige kantspiller Kristian Kirkegaard kan modsat Mucolli se frem til sit første ophold i Superligaen.

- Superliga er det største man kan nå inden for dansk fodbold, så det er selvfølgelig en kæmpe hjørnesten i min karriere. Jeg glæder mig helt vildt, siger Kirkegaard.

Hvidovre ligner den anden oprykker fra 1. division. Fredag gæster Per Frandsens tropper Helsingør og vil med en sejr være seks point foran Sønderjyske med tre runder igen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“