Sport - Ritzau

Chelsea får hjælp fra mentaltræner uden tolerance over for egoer

Chelsea får hjælp fra mentaltræner uden tolerance over for egoer

Chelsea får hjælp fra mentaltræner uden tolerance over for egoer

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
RUGBYU-WC-2019-RC-NZL-AUS Foto: Greg Bowker/Ritzau Scanpix

Hjælp til Chelsea flyves ind fra den anden side af Jorden. Newzealandsk mentaltræner bliver konsulent.

Efter transfervinduets milliardindkøb lancerer fodboldklubben Chelsea endnu et tiltag i forsøget på at vende resultaterne på banen.

Holdet har nemlig hentet mentaltræneren Gilbert Enoka, som er kendt fra New Zealands rugbylandshold, ind som konsulent.

Det oplyser rugbyholdet tirsdag.

Enoka har arbejdet med rugbyholdet siden 2000 og er blandt andet kendt for en såkaldt "no dickheads"-politik ("ingen narrøve"-politik, red.), der tilskrives en vigtig rolle i holdets resultater de seneste mange år.

- En narrøv får alt til at handle om sig selv, sagde Enoka i 2017.

- Det er folk, som sætter sig selv over holdet. Folk, som tror, at de er berettigede til visse ting og forventer, at der er særregler for dem. De opererer på uærlig vis i mørket og er unødvendigt højrystede, når det handler om deres arbejde.

- Ledelsen ser måske ikke den slags adfærd, der modarbejder holdet. Spillerne og lederne skal sige fra over for hinanden og deres oppustede egoer.

Chelsea ligger nummer ni i Premier League med 30 point efter 21 kampe. Holdet møder West Ham ude på lørdag.

London-klubben vil utvivlsomt håbe, at Enoka kan bidrage med lidt af den succes, som New Zealands rugbyhold i perioder har haft med ham på sidelinjen.

Newzealænderne - også kaldet All Blacks - har vundet VM-slutrunder i 2011 og 2015 og var også længe etter på verdensranglisten. I 15 år var Enoka træner for mentale færdigheder. De seneste syv år har han været ledelseschef.

Enoka har også blandt andet arbejdet som mentaltræner for New Zealands crickethold.

/ritzau/Reuters

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“