Sport - Ritzau

Chelsea og Bournemouth deler efter underholdende opgør

Chelsea og Bournemouth deler efter underholdende opgør

Chelsea og Bournemouth deler efter underholdende opgør

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ENG-PR-BOURNEMOUTH-CHELSEA Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix

Chelseas dårlige sæsonstart fortsatte søndag, da det blev til 0-0 ude mod Bournemouth i et chancerigt opgør.

Chelsea fortsatte søndag sin dårlige Premier League-sæsonstart, da det blev til 0-0 i et underholdende opgør mod Bournemouth, hvor chancerne i begge ender var til meget mere.

London-klubben står nu med blot fem point efter fem kampe, hvilket rækker til en 14.-plads i den bedste engelske række. Det er dog to point mere end Bournemouth, der også har fået en skidt start på sæsonen.

Chelsea sad i høj grad på boldbesiddelsen i første halvleg, og London-klubben kom frem til flere fine muligheder, men skarpheden manglede blandt holdets offensive kræfter.

Bournemouth kom også frem til et par fine chancer, men ligesom i den anden ende udeblev effektiviteten.

Efter pausen fortsatte kampbilledet i samme dur, men i et endnu højere tempo.

Raheem Sterling var efter 50 minutter tæt på at sende Chelsea i front, da et frispark fra offensivspillerens fod tog trekantssammenføjningen.

Levi Colwill var hurtigt over returen og kunne sende den i nettet, men forsvarsspilleren var offside.

Chelsea fortsatte med at spille sig frem til flere store chancer, men gæsterne kunne ikke passere Neto i Bournemouth-målet.

Danske Philip Billing spillede fuld tid på den centrale midtbane for Bournemouth, og den lange midtbanespiller gjorde en fin figur.

Hen mod kampens slutning var Billing også tæt på at blive kampafgørende, da danskeren sendte et direkte frispark tæt forbi Chelsea-stolpen.

Det var faktisk Bournemouth, der for alvor pressede på for de tre point i de sidste minutter, men det lykkedes ej heller for dem at finde vejen til netmaskerne.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“