Sport - Ritzau

Chelseas udebanekompleks forsætter med nyt nederlag

Chelseas udebanekompleks forsætter med nyt nederlag

Chelseas udebanekompleks forsætter med nyt nederlag

Ritzau
Wolverhampton
Zuletzt aktualisiert um:
Premier League - Wolverhampton Wanderers v Chelsea Foto: Andrew Boyers/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

For første gang siden 1995 blev der spillet Premier League-fodbold juleaftensdag, da Chelsea igen tabte ude.

Selv om kalenderen viste 24. december, blev der søndag for første gang i 28 år spillet Premier League-fodbold juleaftensdag.

I opgøret på Molineux stadion i Wolverhampton vandt hjemmeholdet 2-1 over Chelsea, der er ved at udvikle noget af et udebanekompleks i den bedste engelske fodboldrække.

Chelsea ankom til kampen med tre udebanenederlag i træk i bagagen, hvilket inden søndagens resultat er den værste stime for mandskabet i Premier League i mere end 20 år.

Chelseas nederlag betyder, at holdet holder juleaften på 10. pladsen med 22 point. Wolverhampton rykker op på 11. pladsen med ligeledes 22 point. Begge hold har spillet 18 kampe.

Efter lørdagens 1-1-topkamp mellem Liverpool og Arsenal stod det allerede klart, at det er Arsenal, som fejrer juleaften som førerhold med 40 point efter ligeledes 18 kampe.

Det var udeholdet fra London, som kom bedst fra start og pressede Wolverhampton tilbage på banen. Efter godt en halv times spil burde Chelsea-angriberen Raheem Sterling have bragt gæsterne foran, da han var alene med Wolves-målmand Jose Sa, som dog blokerede den svage afslutning.

Efter 0-0 ved pausen kom Wolverhamptons offensiv fra begyndelse af anden halvleg til flere afslutninger. Efter 10 minutters spil gav det bonus, da den gabonesiske midtbanespiller Mario Lemina headede bolden i mål efter hjørnespark. Det var Leminas tredje scoring hidtil i sæsonen.

Chelsea forsøgte at komme tilbage, men manglede kreativiteten til at gennembryde Wolverhamptons defensiv. I dommerens tillægstid kom Chelseas Nkunku dog på måltavlen, men inden 1-2-reduceringen havde hjemmeholdets Matt Doherty få minutter inden scoret til 2-0.

Juledagene byder hvert år på et tætpakket kampprogram for Premier League-spillerne, og i år er ingen undtagelse. Således er der allerede fem kampe på Boxing Day, som englænderne kalder den 26. december. Blandt andet møder Liverpool Burnley hjemme på Anfield, mens Manchester United runder tirsdagen af i den sene kamp på hjemmebane mod Aston Villa.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“