Sport - Ritzau

Christensen og Barcelona booker finale mod Real Madrid

Christensen og Barcelona booker finale mod Real Madrid

Christensen og Barcelona booker finale mod Real Madrid

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-KSA-ESP-SUPER CUP-BARCELONA-OSASUNA Foto: Giuseppe Cacace/Ritzau Scanpix

Andreas Christensen satte en afgørende tackling ind, da Barcelona slog Osasuna 2-0 i den spanske Super Cup.

Ærkerivalerne Real Madrid og Barcelona spiller søndag om den spanske Super Cup-titel i Saudi-Arabien.

Det står klart, efter at Barcelona torsdag indløste sin billet til finale med en 2-0-sejr over Osasuna på KSU Stadium i Riyadh, hvor Real Madrid onsdag havde slået Atlético Madrid 5-3.

Robert Lewandowski åbnede ballet, efter at danske Andreas Christensen havde erobret bolden, og i slutminutterne lukkede kun 16-årige Lamine Yamal det med sin træffer til 2-0.

Den danske landsholdsprofil spillede hele opgøret i det centrale forsvar og var med til at dominere modstanderen stort spillemæssigt.

Hårdt kæmpende Osasuna var ikke uden chancer, selv om holdet ikke så meget til bolden, men hverken baskerne eller catalonierne havde skarpheden i den første times tid.

Efter 59 minutter så det til gengæld meget simpelt ud, at Christensen generobrede bolden lidt inde på Osasunas banehalvdel og spillede den videre til Ilkay Gündogan.

Tyskeren fandt kvikt Lewandowski, som efter flere afbrændere fremviste sin målnæse.

Osasuna appellerede for, at Christensen havde begået frispark, men blev afvist af både dommer og VAR-team.

Osasuna-anfører David Garcia var efter kampen irriteret og langede ud efter dommerne.

- Det var åbenlyst for mig, og uanset om det er tilfældigt eller ej, falder disse kendelser altid ud til fordel for de samme hold, siger han til Movistar ifølge AFP.

Baskerne gjorde deres for at svare igen efter målet, men evnerne manglede, og i overtiden øgede Lamine Yamal til slutresultatet efter glimrende forarbejde af João Félix.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“