Sport - Ritzau

Christian Eriksen udtaget: Kan få comeback lørdag

Christian Eriksen udtaget: Kan få comeback lørdag

Christian Eriksen udtaget: Kan få comeback lørdag

Ritzau
Manchester
Zuletzt aktualisiert um:
Manchester United Soccer Foto: Rui Vieira/Ritzau Scanpix

Christian Eriksen er med i Manchester Uniteds trup til lørdagens hjemmekamp mod Everton, siger manager.

Den danske fodboldstjerne Christian Eriksen kan lørdag få comeback efter en lang skadespause, når Manchester United møder Everton i Premier League.

Danskeren er således en del af Uniteds trup til kampen på Old Trafford. Det fortæller Manchester Uniteds manager, Erik ten Hag, fredag på et pressemøde.

- Den gode nyhed er, at Christian Eriksen er tilbage i fuld træning og vil være tilbage i truppen til kampen i morgen (lørdag, red.), siger Erik ten Hag.

I slutningen af januar pådrog Eriksen sig en grim ankelskade, da han blev tacklet for voldsomt af Andy Carroll i en FA Cup-kamp.

Dengang lød prognosen, at Eriksen kunne blive klar til den sidste del af sæsonen, og det har nu vist sig at være tilfældet. Han genoptog træningen med resten af Uniteds hold tidligere på ugen.

- Vores sundhedsstab har gjort et virkelig godt arbejde med at få gjort ham klar til sæsonafslutningen. Det er jeg meget tilfreds med. Først frygtede jeg, at han ville være ude i resten af sæsonen, siger Erik ten Hag.

Fynboen er gået glip af 16 Manchester United-kampe på tværs af alle turneringer i løbet af sin skadespause. Desuden missede han landsholdets indledning på EM-kvalifikationen i slutningen af marts.

Manchester United mangler at spille ti ligakampe i sæsonen. Dertil kommer jagten på triumfer i både Europa League og FA Cuppen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“