Sport - Ritzau

Christian Eriksen: Vi var bare pivheldige

Christian Eriksen: Vi var bare pivheldige

Christian Eriksen: Vi var bare pivheldige

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
EM-kval: Danmark - Nordirland Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Christian Eriksen mener, at de danske spillere skal have kigget på spillet inden den næste kamp.

Christian Eriksen erkender, at det danske fodboldlandshold var heldig med at vinde 1-0 hjemme over Nordirland i EM-kvalifikationen.

I kampens tillægstid fik nordirerne annulleret et mål for offside. Det skete efter et længere VAR-tjek på over fem minutter.

- Vi var bare pivheldige.

- Når det tager lang tid med VAR, er det altid, fordi der er meget tvivl, og så plejer målet at blive underkendt. Det blev det heldigvis. Det her er en utrolig lettelse for os, siger Christian Eriksen til TV 2.

Han tilføjer over for den skrevne presse efter kampen:

- Da de scorede, var der ingen, der tænkte på, at han kunne være offside, siger Eriksen.

- Det annullerede mål er virkelig godt for vores muligheder i kvalifikationen.

Midtbanespilleren er også kritisk i forhold til det danske spil, der i hans øjne skal blive bedre inden mandagens kamp i Slovenien.

- Vi skal bestemt være bedre, så vi ikke havner i en lignende situation. Vi burde have afgjort kampen meget tidligere i stedet for at lukke dem ind i kampen, siger Eriksen.

Danmark tabte på skuffende vis 2-3 på udebane til Kasakhstan i holdets seneste kamp efter at have været foran med 2-0.

Han ser dog ingen grund til at være bekymret over, at Danmark var tæt på endnu en slem skuffelse mod Nordirland.

- Vi har tre point, så der er ikke andre følelser, der tæller. Jeg er ikke bekymret, siger Eriksen.

Mandag aften skal Danmark på udebane møde Slovenien i den næste kamp i EM-kvalifikationen.

- Vi skal skabe noget energi og blive mentalt klar til den kamp, for det bliver en helt anden slags kamp, siger fynboen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“