Sport - Ritzau

City-reserver fejrer mesterskab med sejr over Chelsea

City-reserver fejrer mesterskab med sejr over Chelsea

City-reserver fejrer mesterskab med sejr over Chelsea

Ritzau
Manchester
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ENG-PR-MAN CITY-CHELSEA Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix

Efter lørdag at have sikret sig mesterskabet vandt Manchester City søndag 1-0 over Chelsea i Premier League.

Manchester City var søndag i aktion, efter at holdet lørdag blev sikker på at vinde det engelske mesterskab.

Titlen blev sikret med et nederlag til den nærmeste konkurrent i tabellen, Arsenal, og udsigten til guldmedaljer blev hjemme på Etihad Stadium fejret med en sejr på 1-0 over Chelsea.

Pep Guardiola havde sendt mange reserver på banen fra start. Sædvanlige bænkevarmere som Kalvin Phillips, Rico Lewis, Cole Palmer og Sergio Gomez var således blandt andre at finde i start-11'eren.

Julian Alvarez, der havde fået startpladsen på toppen i stedet for Erling Haaland, takkede for muligheden efter lidt over ti minutter og gjorde det til 1-0.

Argentineren modtog bolden på kanten af feltet, lagde den til rette for højrefoden og sparkede den køligt ind.

Med 20 minutter tilbage så Julian Alvarez ud til at have gjort det til 2-0, men målet blev efterfølgende kaldt tilbage efter et VAR-tjek.

Chelsea ligger på 12.-pladsen i Premier League med 43 point.

Manchester City har to ligakampe tilbage i sæsonen. Mens mesterskabet altså er i hus, så har City mulighed for at tage yderligere to store titler.

3. juni skal holdet således spille FA Cup-finale på Wembley mod naboerne fra Manchester United. En uge senere gælder det Champions League-finalen mod Inter i Istanbul.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“