Sport - Ritzau

City spadserer videre til Champions Leagues knockoutfase

City spadserer videre til Champions Leagues knockoutfase

City spadserer videre til Champions Leagues knockoutfase

Ritzau
Manchester
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-EUR-C1-MAN CITY-YOUNG BOYS Foto: Darren Staples/Ritzau Scanpix

De forsvarende Champions League-mestre fra Manchester City blev stensikkert klar til ottendedelsfinalerne.

Første del af titelforsvaret er gået uden nævneværdige problemer for Manchester City i Champions League.

Tirsdag aften blev de forsvarende mestre på overbevisende maner klar til ottendedelsfinalerne i den europæiske klubturnering.

City gik videre ved at vinde 3-0 hjemme over schweiziske Young Boys, som var tæt på chanceløse mod englænderne.

Pep Guardiolas velsmurte maskine har nu fået maksimale 12 point ud af de fire første kampe og har tre point ned til Yussuf Poulsens RB Leipzig, som også er klar til turneringens næste stadie.

Uden bidrag fra danskeren vandt tyskerne selv deres kamp ude mod Røde Stjerne med 2-1 og har med to runder igen otte point ned til bundduoen, som kun har tredjepladsen og dermed Europa League-billetten tilbage at spille om.

Young Boys var ikke levnet mange chancer på Etihad, og dramaturgisk toppede forestillingen da også tidligt.

Midtvejs i første halvleg knækkede filmen nemlig for de schweiziske gæster, da norske Erling Haaland omsatte et straffespark begået af midtbanespilleren Sandro Lauper.

Arbejdsdagen blev værre for Young Boys herfra. I halvlegens tillægstid afsluttede rapfodede Phil Foden en dribletur ved at sende bolden fladt i nettet til 2-0.

Og da Haaland fem minutter inde i anden halvleg hamrede bolden op i modsatte hjørne, begyndte man at ane konturerne af en afklapsning.

Bedre blev det ikke af, at Lauper fik sit andet gule kort efter en hård tackling og gik slukøret i omklædningsrummet efter bare 53 minutter.

Men heldigvis for udeholdet var Citys stjerner ved at være mætte. Tempoet dalede, og chanceproduktionen haltede.

For pointfordelingen var det dog uden betydning, og City ligner en stor mundfuld for samtlige modstandere i næste fase.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“