Sport - Ritzau

CL-drømmen er allerede slut for dansk kvindefodbold

CL-drømmen er allerede slut for dansk kvindefodbold

CL-drømmen er allerede slut for dansk kvindefodbold

Ritzau
Vålerenga
Zuletzt aktualisiert um:
Gjensidige Kvindeliga: HB Køge - Brøndby IF Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Det bliver ikke til Champions League for hverken HB Køge eller Brøndbys kvinder i denne sæson.

Der bliver ingen Champions League-deltagelse til de danske kvindefodboldklubber i denne sæson.

Det står klart, efter at både HB Køge og Brøndby røg ud i indledende runde af kvalifikationsturneringen.

Brøndby tabte onsdag eftermiddag 0-1 til skotske Celtic, mens HB Køge senere måtte se sig slået 2-1 af KuPS fra Finland.

Der spilles kun én kamp i første runde af kvalifikationen, og dermed er der altså ingen chancer for at rette op på onsdagens resultater.

HB Køge førte ellers 1-0 ved pausen på en scoring af Cecilie Fløe, men i anden halvleg gik det galt for træner Kim Daugaards tropper.

Først udlignede Lavdije Begolli for finnerne kort efter sidebyttet. Og tre minutter inde i dommerens overtid sørgede Emma Santamaki så for en iskold spand vand i hovedet på det danske mesterhold.

Dermed bliver det KuPS, der skal møde Subotica fra Serbien i næste runde af kvalifikationen.

Også Brøndby må opgive drømmen om at spille sig ind i Europas fineste klubturnering i denne omgang.

Godt 20 minutter før tid mod Celtic kunne målvogter Ann-Kathrin Dilfer ikke længere holde stand, og skotternes anfører, Kelly Clark, gjorde det til 1-0.

Det lykkedes aldrig danskerne at få skabt det nødvendige tryk, der kunne give en udligning, og dermed må de vinke farvel til muligheden for at komme med i gruppespillet.

Celtic skal i næste runde møde vinderen af kampen mellem Vålerenga fra Norge og FC Minsk fra Hviderusland.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“