Sport - Ritzau

Clara Tauson åbner tysk turnering med sikker sejr

Clara Tauson åbner tysk turnering med sikker sejr

Clara Tauson åbner tysk turnering med sikker sejr

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
BNP Paribas Open - Day 7 Foto: Clive Brunskill/Ritzau Scanpix

Clara Tauson havde ingen problem med britiske Emily Appleton i første runde af ITF-turneringen i Altenkirchen.

Clara Tauson er klar til anden runde i ITF-turneringen i tyske Altenkirchen.

Onsdag aften slog den 20-årige dansker britiske Emily Appleton 6-3, 6-4 efter godt fem kvarters spil.

Som nummer 128 i verden var danskeren storfavorit mod 23-årige Appleton, der rangerer som nummer 487, og den umiddelbare klasseforskel var til at få øje på i kampen.

Danskeren vandt sikkert sine egne servepartier og gav ikke en eneste breakbold væk.

Omvendt tilspillede hun sig breakbolde, stort set hver gang Appleton servede. Den fint kæmpende brite afværgede dog en betydelig del af dem, og derfor blev sejren mere beskeden, end den kunne have været.

I anden runde skal Tauson torsdag møde den 25-årige Magali Kempen, der er nummer 198 på verdensranglisten.

Turneringen i Altenkirchen har en samlet præmiepulje svarende til 420.000 danske kroner og bliver afviklet frem til og med søndag. Tauson er seedet som femmer.

Den unge dansker har kæmpet med at finde tidligere tiders form og rangering efter et skadesplaget 2022. Hun nåede i sidste uge kvartfinalerne i WTA-turneringen i østrigske Linz og tog et pænt skridt op ad verdensranglisten.

Men i denne uge er hun altså trådt ned på ITF-niveau, der rangerer lige under WTA og svarer nogenlunde til herrernes Challenger-serie.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“