Sport - Ritzau

Clara Tauson besejrer amerikaner og spiller sig videre i Japan

Clara Tauson besejrer amerikaner og spiller sig videre i Japan

Clara Tauson besejrer amerikaner og spiller sig videre i Japan

Ritzau
Osaka
Zuletzt aktualisiert um:
(SP)CHINA-HONG KONG-TENNIS-WTA 125-WOMEN''S SINGLES(CN) Foto: Lo Ping Fai/Ritzau Scanpix

Danske Clara Tauson tog natten til mandag en sikker sejr på 6-1, 6-4 over amerikanske Katie Volynets.

Den danske tennisspiller Clara Tauson er klar til ottendedelsfinalen ved WTA 250-turneringen i japanske Osaka.

Det står klart, efter at 21-årige Tauson natten til mandag dansk tid besejrede den 22-årige amerikaner Katie Volynets med 6-1, 6-4.

Tauson og Volynets ligger henholdsvis nummer 63 og 58 i verden, og bookmakerne havde også på forhånd spået en tæt kamp.

Alligevel endte Tauson altså med at tage en overbevisende sejr.

Danskeren kom fremragende fra start i Japan og bragte sig foran med 5-0, før Volynets overhovedet kom på tavlen. I alt tog det kun Tauson en god halv time at sikre sig første sæt med de overbevisende cifre 6-1.

Amerikaneren kom en smule bedre med i andet sæt, hvor stillingen undervejs blandt andet lød på 3-3.

Tauson holdt dog foden på speederen og sikrede sig ved stillingen 5-3 en matchbold i Volynets' serveparti. Den fik amerikaneren afværget, og hun sikrede sig efterfølgende også partiet.

Det betød dog blot, at Tauson bagefter kunne serve sejren hjem, og her svigtede danskeren ikke.

Tauson var tidligere på måneden i aktion ved en WTA 125-turnering i Hongkong. Her nåede danskeren hele vejen til finalen, hvor hun dog måtte se sig besejret af den kroatiskfødte australier Ajla Tomljanovic efter en tæt kamp.

Fraregnet sæsonfinalen og grandslams er WTA 125 det fjerdehøjeste niveau på touren og altså i den lavere end af skalaen.

WTA 250, som blandt andet omfatter den igangværende turnering i Osaka, er tredjehøjeste niveau.

Clara Tauson har vundet to WTA 250-turneringer i karrieren. Begge triumfer ligger dog tilbage i 2021.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“