Sport - Ritzau

Clara Tauson går i stå og taber i Spanien

Clara Tauson går i stå og taber i Spanien

Clara Tauson går i stå og taber i Spanien

Ritzau
Valencia
Zuletzt aktualisiert um:
France Tennis French Open Foto: Thibault Camus/Ritzau Scanpix

Jessica Bouzas Maneiro sendte med en sejr i tre sæt Clara Tauson ud af en spansk WTA 125-turnering.

Clara Tauson er færdig i denne uges WTA 125-turnering i Valencia i Spanien.

Torsdag tabte danskeren i anden runde til spanske Jessica Bouzas Maneiro. Tauson startede ellers godt, men gik så nærmest i stå og endte med at tabe i tre sæt med cifrene 7-5, 1-6, 4-6.

Efter det stod 5-2 til Tauson i første sæt, endte Bouzas Maneiro med at vinde 16 af de efterfølgende 22 partier.

Tauson blev brudt rent til 1-2 i første sæt, men bragte sig efter fire tætte partier med masser af breakbolde foran 5-2, inden momentum skiftede.

Maneiro reducerede til 4-5, inden Tauson tilspillede sig en sætbold i egen serv. Hun fik også muligheden for at lukke sættet, men slog fra nettet sætbolden ud af banen.

I stedet brød Maneiro igen, og blev det også 6-6 og en tiebreak, hvor Tauson var skarpest og vandt 7-4 på sin anden sætbold.

Men selv om det var danskeren, der tog første sæt, så var det Bouzas Maneiro, der var ovenpå. Det var især tydeligt i andet sæt, hvor Tauson aldrig kom i gang.

Det var således overstået på halvdelen af den tid, første sæt havde taget, 34 minutter.

Tauson virkede til at være gået helt i stå. I tredje sæt kom Bouzas Maneiro på 4-1 og 5-2, inden danskeren med ryggen mod muren bed lidt fra sig.

5-2 blev til 5-4, men i egen serv lukkede Bouzas Maneiro kampen på sin første matchbold.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“