Sport - Ritzau

Comeback i anden halvleg sikrer Randers et point i Viborg

Comeback i anden halvleg sikrer Randers et point i Viborg

Comeback i anden halvleg sikrer Randers et point i Viborg

Ritzau
Viborg
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga Viborg FF - Randers FC Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Efter et flot comeback i anden halvleg sikrede Randers et point ude mod Viborg, da de spillede 2-2.

Randers FC havde det mere end svært i første halvleg, men på en flot anden halvleg sikrede kronjyderne det ene point med 2-2-resultatet i Superligaens 20. runde ude mod Viborg FF.

Viborg dominerede stort i første halvleg og var fortjent foran 2-0 ved pausen, men kampen skiftede fuldstændig karakter i anden halvleg, hvor Randers trykkede Viborg tilbage og lavede et fortjent flot comeback.

Det uafgjorte resultat betyder, at Viborg fortsat er på andenpladsen med 36 point. Randers befinder sig på femtepladsen med 29 point, men kan dog blive overhalet af flere forfølgere uden for top-6, når spillerunden er omme.

Viborg satte sig hurtigt på begivenhederne, og et tungt pres gav pote efter ti minutter. Hjemmeholdets Clint Leemans trak ind i banen til venstrebenet, og med et knaldhårdt langskud sparkede han 1-0-føringen ind.

Blot fire minutter senere fordoblede Viborgs Elias Achouri føringen, da han kom først på et indlæg og sendte 2-0-målet ind bag Randers-målmanden Patrik Carlgren, der ellers fik handskerne på bolden.

Opgøret dalede i tempo, men Viborg var i kontrol, og Randers formåede på ingen måde at true hjemmeholdets defensiv. Derfor gik holdene også til pause med stillingen 2-0.

Randers kom markant bedre ud efter pausen, og efter 64 minutter reducerede gæsterne til 1-2, da indskiftede Jakob Ankersen headede målet i kassen ved bageste stolpe.

Randers fik trykket Viborg helt tilbage, og seks minutter senere headede forsvarsspilleren Carl Johansson flot udligningen ind til 2-2, der også blev slutresultatet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“