Sport - Ritzau

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Cycling: World Tour , Critérium du Dauphiné 2024: Stage 2: Gannat - Col de la Loge 142.0 km Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix

Magnus Cort var hurtigt i opløbet på 2. etape af Critérium du Dauphiné og overtog løbets gule førertrøje.

De danske cykelryttere er flyvende i etapeløbet Critérium du Dauphiné i Frankrig.

Efter Mads Pedersens sejr søndag fulgte Magnus Cort (Uno-X) op ved at triumfere på 2. etape med en perfekt timet finish i tæt tåge på den afsluttende stigning, Col de la Loge.

Cort overtager samtidig løbets gule førertrøje fra Pedersen i løbet, der er et af de vigtigste opvarmningsløb til Tour de France.

Franskmanden Bruno Armirail (AG2R) lignede ellers en etapevinder, efter at han på de sidste kilometer havde slået et stort hul til de store navne bagved.

Men opløbsstigningen var lige akkurat for lang for en rytter, der normalt har sin styrke på enkeltstarter, og han blev indhentet med blot 200 meter tilbage.

Det åbnede døren for rytterne bagved, og her havde Cort altså flest kræfter i benene og vandt foran Primoz Roglic (Bora) og Matteo Jorgenson (Visma).

Sejren er den 31-årige bornholmers første siden skiftet til Uno-X-holdet, og den faldt på et tørt sted efter en noget uheldig sæsonstart og et alvorligt styrt i Tirreno-Adriatico.

- Det er fantastisk, for Dauphiné er et meget stort løb. Jeg havde ikke den bedste start på sæsonen og blev skadet og var ude i lang tid. Det er skønt at komme tilbage og tage en etapesejr her, siger Magnus Cort i det officielle sejrsinterview.

Danskerne var i det hele taget meget synlige på den 142 kilometer lange etape med fire kategoriserede stigninger.

Jonas Gregaard (Lotto) var længe en del af et seriøst udbrud, som dog blev opslugt af favoritfeltet på den afsluttende stigning.

I feltet kæmpede Mads Pedersen hårdt for at forsvare førertrøjen, inden han med omkring to kilometer igen måtte slå ud.

Både Andreas Kron (Lotto) og Jakob Fuglsang (Israel-PremierTech) viste gode takter kom i mål med favoritfeltet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“