Sport - Ritzau

Curlingkvinder overlever på øverste niveau trods nyt nederlag

Curlingkvinder overlever på øverste niveau trods nyt nederlag

Curlingkvinder overlever på øverste niveau trods nyt nederlag

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
CURLING-WORLD-SWE-WOMEN Foto: Jonas Ekstromer/Ritzau Scanpix

Det endte med tre sejre og seks nederlag, men Danmarks bedste kvindelige curlingspillere bliver i A-gruppen.

De danske curlingkvinder afsluttede torsdag et skuffende EM med et nederlag til Estland, men holder sig dog på øverste niveau.

Madeleine Dupont og resten af holdet var i fare for at rykke ned i B-gruppen, men resultaterne flaskede sig, så det ikke endte galt.

Danmark var forsvarende europamester efter lidt af en overraskelse i Sverige sidste år. Men i år har der altså langtfra været samme succes.

Danskerne har tabt seks ud af ni kampe og lander på en syvendeplads i det indledende gruppespil, hvor nummer ni og ti rykker ud.

Det endte med at være Tjekkiet og Tyskland, der sluttede på de to nederste placeringer, og de må derfor kæmpe på næstøverste niveau næste år.

Danmark har ved EM i Skotland slået værtsnationen, Tyrkiet og Tjekkiet, men måtte også se sig besejret af Tyskland, som fik sin anden af blot to sejre mod Danmark.

I torsdagens sidste kamp tabte Danmark med 8-9 til Estland. Danskerne var faktisk foran langt inde i kampen, men da Estland tog tre point i niende ende, stod det helt lige. Med et point i sidste ende trak esterne sig sejrrigt ud af opgøret.

Schweiz, Italien, Sverige og Norge er sikre på at gå videre til knockoutfasen.

Ud over Madeleine Dupont består holdet af Mathilde Halse, Denise Dupont, My Larsen og Jasmin Lander, mens Ulrik Schmidt er landstræner.

Samme besætning sikrede sidste år den første danske guldmedalje i curling i 28 år, da den gik hele vejen ved EM i Sverige. Tidligere i år blev det til en 11.-plads ved VM.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“