Tabellen taler næsten for sig selv.

På Den Internationale Cykelunions (UCI) verdensrangliste er lillebitte Danmark placeret som nummer tre. Kun overgået af Belgien og Frankrig.

De danske cykelryttere haler sejre i land som aldrig før. Men hvad er forklaringen på, at det i disse uger er nærmest umuligt at sætte sig foran flimmerkassen og se Tour de France, uden at en dansker spiller en rolle?

- Det er svært at sige, lyder det fra Morten Bennekou, der som elitechef i Danmarks Cykle Union (DCU) må være blandt de bedst kvalificerede til at svare på det.

Hans bud er at sætte sig ind i tidsmaskinen og tage på en rejse gennem de seneste 20 år, hvor der er skruet på flere komponenter i cyklingens økosystem.

- Der er sket et samlet løft, som er startet på klubplan, hvor råmaterialet bliver taget ind og uddannet, indleder Morten Bennekou.

- På U19-niveau er der kommet flere kommercielle hold, der gør en stor indsats og skraber penge sammen, så ryttere kan få en cykel og prøve sig af i udlandet.

- Derefter gør kontinentalholdene et enormt arbejde for de unge seniorer. Og så er der det arbejde, vi laver i DCU, hvor vi har fokus på landsholdene. Vi ville ikke kunne klare os uden nogen af de aktører.

Især landsholdsarbejdet kan Morten Bennekou tale med om. I 2003 blev han ansat som U19-landstræner, og som noget af det første begyndte han at se på, om de unge talenter kunne finde ud af at træne.

Konklusionen var, at det kunne de ikke. Så DCU lancerede en række træningsanbefalinger til de vordende stjerner.

- I den anden U19-bruttotrup, jeg havde i 2004, havde de 30 ryttere øget deres træningsmængde med i gennemsnit 25 procent i forhold til året før. Vi skabte en ny forståelse for, hvad der skulle til, siger Bennekou.

Samtidig indførte DCU en systematisk overvågning af talenternes træning.

- Vi får deres træningsfiler, og så bliver de bedt om at forholde sig til deres træning. Hvordan var vinden, humøret og så videre? Det er en forudsætning for at være med på landsholdene, at de lever op til det.

- Det er vigtigt for os, at rytterne tænker over, hvad fanden de laver. At de tager ansvar. Hvis man kigger ned over sådan et excelark, og man kan se, at man over en måned har været umotiveret otte gange, så kan det godt være, man lige skal stoppe op og tænke sig om en ekstra gang, siger Bennekou.

Netop det mentale velvære har gennem de seneste ti år optaget en større og større andel af DCU's indsats.

- Vi har i højere grad talt om det at være en ung og spirende atlet, det at begå sig i en social kontekst og det at have tålmodighed med sin udvikling.

- Der er ingen grund til at blive for professionel og seriøs for tidligt. Man risikerer at køre sur i det, hvis man forcerer det for tidligt. Der er noget fornuft i at holde plads til andre ting så længe som muligt, siger Bennekou.

Hvor det i de første år handlede om at få talenterne til at træne mere, så har det i de seneste år handlet om at få nogle af dem til at træne mindre. Simpelthen fordi de har slidt sig selv op.

- I gamle dage tog man på træningslejr i uge 7, når man havde vinterferie. Men vi oplevede i en periode, at nogle af juniorerne kunne være væk halvdelen af vinteren, hvis man ikke holdt dem lidt tilbage.

- Vi siger: ”Hvis du maxer ud på alle parametre nu, hvad fanden vil du så gøre om tre år? Og kan du overhovedet holde til det? Er det overhovedet fedt at være på træningslejr i ti uger? Er det så ikke bedre at opretholde et socialt liv derhjemme?” siger Bennekou.

I Danmark er det nemlig helt vitalt at ilden i talenterne ikke brænder ud.

- Lande som Frankrig og Belgien har nogle stordriftsfordele, fordi de har så mange ryttere at tage af. De kan tåle at miste nogen undervejs. Det kan vi ikke.

- Den næstbedste er ikke lige så god som ham, der mister modet og ikke gider mere. Så vi går meget op i at tage os af alle, og på den måde opstår der mindre spild, siger Bennekou.

Det klareste billede på Danmarks succes er, at antallet af professionelle sejre på ti år er steget fra 7 i 2014 til 29 i 2023. Og sæsonen er langtfra slut.

/ritzau/