Sport - Ritzau

Cykelunion hæver belønningen for sejre i prestigeløb

Cykelunion hæver belønningen for sejre i prestigeløb

Cykelunion hæver belønningen for sejre i prestigeløb

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Året i billeder 2022 - Indland, sport Foto: Oscar Del Pozo Canas/Ritzau Scanpix

Sejre i Tour de France og andre store løb giver fra næste sæson flere ranglistepoint til ryttere og hold.

De bedste cykelryttere skal stille op i de største cykelløb.

Det er tanken bag det ændrede pointsystem, som Den Internationale Cykelunion (UCI) har offentliggjort, og som får effekt fra den kommende sæson.

Fremover får rytterne langt flere point for sejre i store og prestigefyldte løb end tidligere.

En etapesejr i Tour de France bliver fra den nye sæson belønnet med 210 point til verdensranglisten. Hidtil har pointpræmien ligget på 120. I Vuelta a España og Giro d'Italia tjener etapevindere nu 180 point mod de hidtidige 100.

Derudover vil der fremover være point til de 15 hurtigste på hver etape. Hidtil er kun de fem første over målstregen blevet præmieret.

I en pressemeddelelse skriver cykelunionen, at ændringerne skal "sikre en bedre sammenhæng mellem de tildelte point og den sportslige præstation, som klart er på et højere niveau i World Tour-løb, der involverer alle World Tour-hold".

Det har tidligere vakt undren, at etapesejre i de stærkt besatte grand tours kun udløste cirka halvt så mange point som eksempelvis at vinde et endagsløb på næsthøjeste niveau.

Det skæve system viste sig især uhensigtsmæssigt i sidste sæson, hvor holdene lå i hård kamp for at undgå nedrykning. Da prioriterede flere hold mindre løb, hvor det var lettere at tjene point.

Gevinsten for en samlet Tour de France-sejr bliver nu øget fra 1000 til 1300 point, mens der er 1100 point at hente for at vinde hver af de to andre grand tours.

Derudover har de fem såkaldte monumenter fået deres egen kategori.

Det drejer sig om endagsløbene Milano-Sanremo, Flandern Rundt, Paris-Roubaix, Liège-Bastogne-Liège og Lombardiet Rundt, hvor der nu er 800 point til vinderen mod tidligere 500.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“