Sport - Ritzau

Danmark åbner hjemme-VM i kørestolsrugby med klar sejr

Danmark åbner hjemme-VM i kørestolsrugby med klar sejr

Danmark åbner hjemme-VM i kørestolsrugby med klar sejr

Ritzau
Vejle
Zuletzt aktualisiert um:
Pressedag med kommende OL og PL-atleter til Tokyo 2020 Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Det danske landshold havde ikke de store problemer med Brasilien i den første kamp ved VM i Vejle.

VM på hjemmebane har fået den perfekte indledning for det danske landshold i kørestolsrugby.

I åbningskampen i Vejle vandt Danmark klart med 62-45 over Brasilien, som haltede efter gennem hele opgøret.

Danmark førte 15-10 efter første periode, og midtvejs i kampen var forspringet øget til 34-19.

Brasilien viste dog fin moral, selv om duellen reelt var afgjort efter to af de fire perioder. Sydamerikanerne fortsatte på fuld styrke, og publikum i Spektrum kvitterede for underholdningen med stående klapsalver, da tiden løb ud.

Brasilien var den første af Danmarks fem modstandere i den indledende gruppe.

I de kommende dage venter opgør mod Japan, Colombia, Australien og Canada. De fire bedste nationer fra hver af de to indledende grupper går videre til kvartfinalerne.

Danmark blev nummer syv ved det seneste VM i 2018. Den placering gentog landstræner Jason Regiers mandskab ved de paralympiske lege i Tokyo sidste år.

I europæisk sammenhæng har Danmark til gengæld hørt til stormagterne i det seneste årti. Det danske hold er sluttet blandt de fire bedste ved de fem seneste europamesterskaber.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“