Sport - Ritzau

Danmark får støtte fra rød-hvidt tilskuerhav ved VM

Danmark får støtte fra rød-hvidt tilskuerhav ved VM

Danmark får støtte fra rød-hvidt tilskuerhav ved VM

Ritzau
Malmø
Zuletzt aktualisiert um:
Denmark: Mens handball: Denmark - Saudi-Arabia Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Omkring 10.000 af 11.500 pladser i Malmø vil være danske ved VM i håndbold for herrer.

Malmø er vært for Danmarks tre indledende kampe ved VM i håndbold for herrer samt de tre danske opgør i mellemrunden, hvis holdet kommer så langt.

Og det bliver stort set som at spille på hjemmebane.

- Af de omkring 11.500 tilskuere kommer mere end 10.000 til at være danske. Det kommer til at være et rød-hvidt hav.

- Det kommer til at være omkring 90 procent danskere på lægterne i de seks kampdage i Malmø, siger Frank Ström, der er VM-organisationens ansvarlige i Malmø til nyhedsbureauet TT.

De danske håndboldherrer har tidligere haft "hjemmebane" i Malmø med blandede oplevelser.

Ved EM i 2020 røg Danmark ud efter sine tre første gruppekampe.

Ved VM i 2011 spillede Danmark ni af ti kampe i Malmø - inklusiv finalenederlaget efter forlænget spilletid til Frankrig.

- Det var en virkelig vild oplevelse, og det er en af de turneringer, jeg husker bedst.

- Det føltes som om, vi spillede på hjemmebane - selv da vi mødte Sverige i mellemrunden, siger den danske keeperprofil Niklas Landin om oplevelsen i 2011 til TT.

Efter mellemrunden er det slut med kampe i Malmø. Resten af turneringen afvikles i Stockholm og polske Gdansk.

Danmark åbner fredag sin slutrunde med et opgør mod Belgien fra klokken 20.30.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“